Nummer 19 og 18

I dag kan vi så præsentere profil nummer 19 og 18 i F.C. Københavns historie. I dag møder vi den første nuværende FCK-spiller, og mindes tilbage på en af de mest sympatiske og vellidte forsvarsspillere i den hvide trøje.

19. Jesper Christiansen
På 19. pladsen finder vi den første aktive FCK-spiller. Målmand Jesper Christiansen har til trods for sine kun 28 kampe taget København med storm. En stensikker sidste skanse med en fantastisk karisma og samtidig en publikumsyndling. Jesper har siden sin ankomst i sommeren 2005 været usvigelige sikker i sine indgreb, og er kraftig medskyldig i, at der pt. kun er lukket 13 mål ind i SAS Ligakampe.

18. Diego Tur
En af de rigtige klubdrenge. Udover kompromisløst forsvarsspil og stærkt hovedspil var Diego også en af de mest populære spillere på lægterne. Han var en af de allerførste spillere herhjemme der fik sin egen personlige fanklub. 225 kampe og 15 mål blev det til i perioden fra 1993-2001 og dermed en ubrudt årrække på 8 år i den hvide trøje. Kun overgået af kamprekordholderen Michael Mio Nielsen.