Jordan Larsson

Neestrup: Fint tilfreds med de sidste 70 minutter

”Vi var ikke helt oppe i gear i starten, så de første 20 minutter er jeg ikke tilfredse med, men siden synes jeg, at vi dominerede spillet og pressede dem godt tilbage,” sagde Jacob Neestrup efter dagens målløse træningskamp mod AGF.

”Selv om det kun var en træningskamp, hvor resultatet ikke er vigtigt, så ærgrer det mig da lidt, at vi ikke vandt med et mål eller to, for både før og efter pausen skaber vi de chancer, man kan forvente mod et hold som AGF.”

”Det var alt i alt en god træningskamp for os, hvor vi også fik Jordan Larsson i aktion. Han gjorde det udmærket, selv om der selvfølgelig stadig er nogle ting i vores måde at spille på, som han skal ind i. Men vi har stadig tre træningskampe når vi kommer til Portugal, og jeg er fint tilfreds med, hvor vi står på nuværende tidspunkt.”

”Vi har haft udmærkede betingelser her i København i januar, men det bliver selvfølgelig fint at derned og træne under varmere himmelstrøg. Nu har spillerne en fridag i morgen, og så flyver vi ned på onsdag og fortsætter forberedelserne til sæsonstarten,” sluttede Jacob Neestrup.
 

Jordan Larsson
Jordan Larsson fik uofficiel debut i 2. halvleg af AGF-kampen. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images