Jacob Neestrup

Neestrup efter lodtrækning: Stort for hele København

Det bliver Bayern München, Manchester United og Galatasaray, der venter som modstandere for F.C. København i Gruppe A i Champions League. 

Kommer ikke bare for at opleve
”Vi anerkender, at det er nogle store klubber, vi skal op mod, men sådan er det på det niveau og det har vi spillet os til. Det bliver store oplevelser ikke bare for os, men for hele København. Når det er sagt, så er det kun en god oplevelse for os, hvis vi præsterer godt, så vi kommer ikke bare for at opleve, men for at præstere mod de bedste,” siger Jacob Neestrup, cheftræner i F.C. København og fortsætter:

”Vi går til det med oprejst pande og tro på egne evner og som vi sagde allerede efter vi kvalificerede os, så er målet at spille europæisk fodbold efter jul. Det ændrer lodtrækningen ikke på. Vi glæder os rigtigt meget, for det er de her kampe, vi alle stræber efter at blive en del af, så det bliver fedt for alle i og omkring klubben,” siger Neestrup.

Læs mere og find billet info her