Nederlag til NFA

KB/FCK2 spillede lørdag klokken 13.00 mod førstedivisionsholdet fra Nykøbing Falster Alliancen. Kampen blev tabt 3-1 efter en jævnbyrdig affære.

Det var den første kamp for F.C. Københavns andethold, og træner Benny Gall var godt tilfreds efter kampen.

- Jeg var faktisk lidt overrasket over hvor gode vi var. Vores spil hang godt sammen, og jeg vil mene, at vi nok var det bedste fodboldhold i dag. Vi var til gengæld ineffektive og forærede tre mål væk. NFA har været i gang en uge mere end os, og det kunne man i hvert fald se på deres effektivitet. De havde vel fire forsøg, og scorede altså på tre af dem. Men det var en god og seværdig kamp, så jeg er godt tilfreds, sagde Benny Gall til FCK.DK efter kampen.

Kampfakta:
NFA-FCK2: 3-1 (1-0)

Mål:
1-0: Anders Kruse (41)
2-0: Michael Stryger (55)
2-1: Mathias Graversen (76)
3-1: Andreas Bak (86)