Dame N'Doye

N'Doye før Røde Stjerne-kampene: Let's do it - again!

Med erfaring fra bl.a græsk, tyrkisk og engelsk fodbold - og 50 europæiske FCK-kampe - har Dame N'Doye  prøvet lidt af hvert. Ligesom alle os andre, ser han frem til de kommende kampe mod de serbiske mestre fra Røde Stjerne:

"De har nogle meget passionerede fans på deres hjemmebane, men det har vi også," siger N'Doye.

"Sammen med vores fans skaber vi en helt speciel atmosfære i København, og de europæiske aftener er altid noget helt særligt, hvor fansene giver os endnu mere energi nede på banen."

"Jeg håber derfor, der kommer mange passionerede FCK-fans til kampen, så vi har deres opbakning i ryggen, når vi går ud og giver alt for at komme videre til Champions League-playoff."

"Jeg er sikker på, at det bliver to meget tætte og spændende kampe. Vi ved, de er gode på hjemmebane, men vi slutter af på hjemmebane, hvor vi har lavet mange store, europæiske resultater. Tænk bare på Atalanta-kampen!"

"Let's do it - again!"


>> Billetinfo om Røde Stjerne-hjemmekampen