Morten Rasmussen slipper

DBUs DM-Disciplinærudvalg kom tirsdag med en afgørelse på Morten "Duncan" Rasmussens "håndboldmål" fra søndagens kamp mellem AGF og F.C. København.

Udvalget vurderer, at Morten Rasmussen forsætligt slog bolden i mål ved AGFs reducering til 1-2. Udvalget tager afstand fra episoden, men har ikke lovhjemmel til at sanktionere overfor spilleren. Det har samtidig været af afgørende betydning for dommen, at udvalget ikke har modtaget indberetning eller redegørelse fra nogle af sagens parter.

Morten Rasmussen tildeles således ikke karantæne i den konkrete sag.