Kampreferat: AGF vs. FCK

Det lykkedes til aften de danske mestre fra F.C. København at hente holdets femte sejr i træk i foråret i SAS Ligaen, da AGF blev besejret med 2-1. Álvaro stod for kampens første scoring med et drømmemål med hælen, mens Nørregaard fulgte op. Morten Rasmussen stod for hjemmeholdets enlige scoring, der aldrig burde have været anerkendt, men et dommerskøn tillod AGF-spilleren at score med hånden og dermed bringe spænding i kampen. Retfærdigheden skete dog, som cifrene antyder, fyldest, hvilket 14. 274 tilskuere var vidner til.

I jagten på femte SAS Liga-sejr i træk i foråret, måtte Hans Backe, som i torsdagens kamp mod Rosenborg, undvære anfører Bo Svensson. Det gav plads i det centrale forsvar til Ole Tobiasen, mens Lars Jacobsen genindtrådte som højreback efter endt karantæne. Matchvinderen fra kampen mod Rosenborg, Hjalte Nørregaard, atter engang valgt som kaptajn for F.C. København i Svenssons fravær.

Sidst F.C. København tabte i SAS Ligaen var tilbage i starten af november mod netop dagens modstander, AGF, da det blev til et 3-2 nederlag i PARKEN. Omvendt kunne løverne med et kig i statistikkerne finde trøst i at det ikke er blevet til nederlag i Århus siden år 2000. Fortid er imidlertid én ting kampens indledning en helt helt anden.

I denne blev dagens tilskuere således vidner til et sandt orgie af chancer og flot spil af dagens aktører. En umådelig oplagt angrebsduo i Zuma og Álvaro tegnede sig for kampens første store mulighed, men på Zumas ihærdige oplæg stod Álvaro for en gigantisk afbrænder, da udbyttet helt fri fem meter fra mål blev en afslutning mod sidelinien.

Som umiddelbar reaktion på det offensive københavnske spil, slog hjemmeholdet kort efter til med to særdeles kompetente afslutninger, men i første tilfældet hev Rabo en pragtredning ud af ærmet, mens anden afslutning fra Kwedi havnede kækt i nettaget på den forkerte side.

Til trods for hjemmeholdets kompakte midtbane med fem spillere, lykkedes det ganske hurtigt hårdtarbejdende Linderoth og Nørregaard at overtage styringen på den centrale midtbane. Da der samtidig sporedes et herligt flow i københavnernes pasningsspil garneret med offensive kanter i Bech og Hoseth blev store dele af første halvleg spillet på løvernes præmisser.

En vigtig grundsten i dette var samtidig otte herlige københavnske minutter efter hjemmeholdets gode chancer. Med et kvarter rundet satte Hoseth således fart på venstrekanten. Da ingen AGF'ere gjorde mine til at gå til nordmanden, fyrede Hoseth kanonen af fra kanten af feltet, hvilket resulterede i en ren assist, da Álvaro midt for mål styrede bolden i nettet med en intet mindre end fabelagtigt hælafslutning.

Sæsonen igennem har budt på en del mål fra københavnernes midtbane ved Silberbauer, Hoseth og ikke mindst Hjalte Nørregaard. Med sine karakteristiske dybdeløb har sidstnævnte gang på gang bragt sig i scoringsposition og kampen i dag var ingen undtagelse. På denne vis blev det til 2-0, da Nørregaard forudseende anede en svag clearing af Andreasen. Med et løb på 30 meter bragte midtbaneslideren sig til skud fra kanten af feltet og med den sædvanlige præcision fordoblede Nørregaard føringen med et smukt vristspark midtvejs i halvlegen.

De to scoringer cementerede københavnernes overtag, der blev mere og mere udtalt som halvlegen skred frem. Effektivt presspil, flotte kombinationer og en stærk defensiv sørgede for at at samtlige vidner på Århus Stadion ikke var i tvivl om at de forsvarende danske mestre var på besøg.

Rent scoringsmæssigt burde herredømmet have resulteret i flere mål, men Álvaro måtte se keeper Rasmussen stor-redde på brasilianerens friløber, mens angrebskollega Zuma kort efter sendte bolden på overliggeren med en ellers følt inderside.

Den totale kontrol skulle imidlertid ændre sig med fem minutter tilbage af halvlegen, da denne fase endte i ren skandale primært affødt af dommertrioens momentane - men totale - black-out. Et frispark slået af Tobias Grahn sejlede således ind i feltet og direkte ind i Morten Rasmussens fremstrakte lige højre med resultatet mål til følge. En umiddelbar bevidst aktion af den ellers hårdtarbejdende angriber og en aktion, der straks ledte tankerne hen på Maradonas fupnummer ved VM 1986. Talentløst og forfærdende blev målet ikke underkendt, og da dommer Martin Wullf ganske kort efter valgte at lade spillet forsætte trods en regulær svinestreg af en generelt svagt spillende Leon Andreasen på Nørregaard, kunne man kun græmme sig over dagens ophavsmand.

Dermed blev et tilsyneladende trygt udgangspunkt for anden halvleg spoleret, hvilket ikke blev gjort bedre af at Zuma i pausen måtte lade sig udskifte, mens angrebskollega Álvaro oveni hatten skulle vise sig blot at deltage i ni minutter af anden halvleg.

Det ændrede naturligvis de københavnske forudsætninger, men hvad gør det fristes man nærmest til at sige, når holdet i øjeblikket rummer så mange andre facetter end den hyperfarlige angrebsduo.

Således blev arbejdshandskerne trukket på af Backes mandskab og knaldhårdt fight lagt for dagen. Jo vist blev spillet trukket længere ned mod københavnerens mål og anerkendes skal to gode AGF-chancer ved Kwemi og Christer George i starten af halvlegen også, men herfra virkede det som om at gæsterne igen fandt greb om taktstokken, med giftige kontrachancer som allerfarligste våben.

På denne konto kunne det være blevet til yderligere scoring, men både Ole Tobiasen og indskiftede Møller måtte se deres flotte forsøg resultere i hjørnespark.

Midtvejs i halvlegen følte Morten Rasmussen sig snydt for et hjørnespark og ironisk nok appellerede den unge angriber for et sæt nye briller til dommertrioen. Den får lov at stå et øjeblik?

Et par velmenende afslutninger og en helkikser af Lindrup tegnede hjemmeholdets tilløb til udligning, men disse chancer var ikke i nærheden på skalaen sammenlignet med den giga-chance indskiftede Saarinen fik serveret med ti minutter tilbage af kampen. Her blev et fantastisk angreb fremført i højresiden af storspillende Lars Jacobsen, der overlod bolden til Bech. Med et par finurlige kropsfinter satte Bech et par forsvarsspillere af, hvorefter bolden blev trillet hen for fødderne af en helt fri Saarinen, der uden forsvarspillere eller målmand kedeligt nok sendte bolden over mål.

En scoring der kunne have lukket og slukket kampen, men lykkeligvis blev hverken denne afbrænder eller Morten Rasmussens "lucky punch" udslagsgivende, for tre minutter inde i overtiden blev forårets femte sejr af lige så mange mulige en smuk realitet.