Mio stopper på School of Excellence

Efter 22 år i forskellige positioner i F.C. København har Michael Mio Nielsen valgt at stoppe i klubben. 

Ved månedens udgang fratræder Mio således sin stilling som manager på School of Excellence, som han har været tilknyttet siden 2009.

- Jeg har valgt at stoppe nu efter mange gode år i en fantastisk klub, med mange gode medarbejdere og fantastiske kollegaer, og det er ganske udramatisk, siger Michael Mio Nielsen, der har været en stor drivkraft både på og uden for banen i F.C. København. 

Alle i F.C. København ønsker at sige en stor tak til Mio for hans enorme indsats for klubben og ønsker ham alt muligt held og lykke i fremtiden.