Martin Bernburg også i førsteholdstruppen

Angriber Martin Bernburg følger Jeppe Brandrup op i førsteholdstruppen fra på tirsdag af, når SAS Ligatruppen mødes igen.

Den 19-årige Bernburg har indtil videre haglet mål ind for DS-holdet, og er en stærk og hurtig angriber. Martin spiller ligesom Brandrup på U20-landsholdet.

FCK.DK vil i en af de nærmeste dage få en snak med Bernburg om hans forventninger til det nye liv som fuldtidsprofessionel fodboldspiller i F.C. København.