Mads Torry slog Frem

Danmarksserieholdet var tirsdag i kamp mod BK Frem. Hjemmekampen var blevet flyttet til FB's baner på Jens Jessens Vej, da Frederiksberg Idrætspark var optaget.

Det blev en kamp, hvor specielt en spiller lyste op. Mads Torry lavede nemlig alle fem mål i 5-1-sejren over Valbydrengene. Generelt skal der dog lyde en stor ros til hele holdet, og spillere som Thomas Villadsen og Jeppe Brandrup spillede også store kampe.

Jeppe Hestehave fik desværre en advarsel, hvilket udløser en karantænedag som skal afsones i weekendens kamp mod rækkens nummer 1 Søllerød/Vedbæk.