Mads-Kristoffer Kristoffersen dømmer FCK vs FCM

Mads-Kristoffer Kristoffersen dømmer FCK vs FCM

VIGTIG (STATISTISK) VIDEN 
Der er uddelt otte røde kort i Alka Superligakampene mellem F.C. København og FC Midtjylland, og hele seks af dem er gået til FCK-spillere. De seneste to røde kort i disse kampe er uddelt af Kenn Hansen, men eftersom han har stoppet dommergerningen, bliver det ikke til et ”tre-røde-kort-i-træk-hattrick for Kenn Hansen. 

Der er dømt 10 straffespark i Superligakampene mellem F.C. København og FC Midtjylland. Der er scoret på ni af dem – det eneste straffespark der er misbrugt, var da Morten ’Duncan’ Rasmussen misbrugte på Wiland da F.C. København med 10 mand mod 11 vandt med 3-2 i Herning – og med dette resultat sendte guldet til AaB i 2014. 

Ud af de 10 straffespark i Superligakampene mellem F.C. København og FC Midtjylland, har de seks af dem været dømt til FC Midtjylland, men blot fire af dem har været til F.C. København. 

F.C. København har en gang før mødt FC Midtjylland den 13. august i Alka Superligaen. Det var i 2011, hvor Dame N’Doye sikrede F.C. København en 2-0 sejr. 

Sidst F.C. København mødte FC Midtjylland endte det med en 5-3 sejr. At der scores otte eller flere mål i en Superligakamp er forekommet 52 gange. Rekorden for flest mål i en Superligakamp er 10 mål, det er sket fem gange. 

F.C. København har Superligarekorden for flest hjemmekampe i træk uden nederlag. F.C. København har nemlig vundet eller fået det ene point i de seneste 33 hjemmekampe. 

F.C. København har vundet de seneste 10 hjemmekampe i Superligaen, klubrekorden er 13 hjemmesejre i træk, mens midtjyderne har Superligarekorden med 15 hjemmesejre i træk. 

Der er lavet fire selvmål i Superligakampene mellem F.C. København og FC Midtjylland. De fire selvmål er fordelt ligeligt på de to klubber, og ”synderne” er Magnus Kihlstedt, Magnus Troest, Olof Mellberg og Jim Larsen. 

Spilleren der har deltaget i flest Superligakampe mellem F.C. København og FC Midtjylland er Kristian Bak Bach med 22 kampe. Herefter følger Frank Kristensen med 21 kampe – og lige efter følger William Kvist og Thomas Delaney med henholdsvis 20 og 19 Superligaopgør mellem FCK og FCM. 

DATOEN 13. AUGUST 
F.C. Københavns Superligakampe den 13. august: 

2000: Viborg FF 0-0 F.C. København 3.198 tilskuere 

2006: F.C. København 1-1 OB 0-1 Tobias Grahn (32'), 1-1 Michael Gravgaard (83'). 14.367 tilskuere 

2011: F.C. København 2-0 FC Midtjylland 1-0 Dame N'Doye (74'), 2-0 Dame N'Doye (89’). 12.218 tilskuere








OM DOMMERNE 
Den 33-årige Mads-Kristoffer Kristoffersen er i gang med sin 6. sæson som dommer i Alka Superligaen. Han har indtil videre dømt 90 kampe, og har her uddelt 369 gule kort, 15 røde kort og dømt 14 straffespark. 

Mads-Kristoffer Kristoffersens 90 Superligakampe er endt med 42 sejre til hjemmeholdene, 23 uafgjorte og 25 sejre til udeholdene. Målscoren i de 90 kampe er 119-100 i hjemmeholdenes favør. 

Kombinationen Mads-Kristoffer Kristoffersen og F.C. København er forekommet 16 gange i Superligaen. F.C. København har vundet syv gange, modstanderne fire gange og fem gange er det endt med en pointdeling. Målscoren i de 16 kampe er 20-11.

Mads-Kristoffer Kristoffersen har ikke tidligere dømt F.C. København mod FC Midtjylland. 

Linjedommere: Lars Hummelgaard og Dennis Wollenberg Rasmussen
4. dommer: Lars Christoffersen
Dommerudvikler: Bill René Hansen 

KARANTÆNE-INFORMATION 
F.C. Københavns høst af strafpoint efter sæsonens fire første Superligakampe: 12 strafpoint, Thomas Delaney (3 gule) 6 strafpoint, Erik Johansson (1 gult) 4 strafpoint, Benjamin Verbic (1 gult) 4 strafpoint, Kasper Kusk (1 gult) Thomas Delaney er tættest på en karantænedag, det kræver dog minimum to gule kort, før Delaney får en fridag. 

Som det kan ses af ovenstående, har F.C. København ingen spillere i karantæne på lørdag. FC Midtjylland har heller ikke nogen spillere siddende uden for med karantæne. 

Gult kort giver 3 (mild forseelse), 4 (middel forseelse) eller 6 strafpoint (grov forseelse). Rødt efter to gule kort giver 13 point i tillæg. Direkte rødt giver 30 point i tillæg. 

En spiller kommer i karantæne, når disse grænser passeres: 
19, 36, 52, 68, 84, 100, 116, 132, 148… 

Passeres mere end en grænse, giver det en spilledag for hver grænse der passeres.

>> Spil på kampen med F.C. Københavns officielle bettingpartner Unibet