Lønstrup: - Jeg skal spares

F.C. Københavns anfører, Christian Lønstrup, blev som bekendt sparet i søndagens kamp mod AGF. Lønstrup siger selv om sin skade:

- Det er ikke helt rigtigt at karakterisere det som en skade. Jeg træner på samme niveau som den resterende trup, men ind i mellem må jeg spares. Vores læge har fortalt mig, at en operation i mit knæ vil medføre en pause på fire til seks uger. Det ville nok betyde, at efterårssæsonen var forbi for mit vedkommende. Jeg overvejer nu om jeg skal opereres eller om jeg skal vente, siger Christian Lønstrup til fck.dk.