FCK-fans i Telia Parken

Lodtrækning om FCM-billetter

I dag har vi trukket lod blandt de 5.250 sæsonkortholdere og abonnenter, der deltog i lodtrækningen til søndagens topbrag mod FC Midtjylland. Lodtrækningen skete ligesom til AaB-kampen med en forholdsmæssig fordeling blandt de forskellige fanafsnit.

Foreløbig har 40 heldige vindere fået mail om, at de kan tage en kammerat med på søndag, og vi har bedt om en bekræftelse senest fredag kl. 10. Måske dukker der også lidt flere end de 80 pladser op de nærmeste dage, og i givet fald udlodder vi dem straks blandt de, der skrev sig op.

Inden kampen er der bespisning i Renvi Lounge, hvorefter man kan tage plads på de anviste pladser på tribunerne.