With a little help from our friends...
Det gør ondt i FCK-sjælen i øjeblikket.
For første gang i flere år har vi over en periode på fem uger tabt næsten lige så mange kampe, som vi har vundet. Den uvante situation kalder på de store følelser, og ikke uden en vis rimelighed oftest på følelser med negative fortegn.
Fuldstændigt forudsigeligt har sportspressen kastet sig over alt med et løvelogo på brystet. Efter fire FCK-nederlag på fem uger synes værktøjskassen med varianter over FC Krise-overskrifterne næsten allerede at være tømt, og den sproglige kreativitet strækkes langt over evne, når vores lige lovligt fattige pointhøst skal sælge aviser og tiltrække tv-seere.
I branchens selvopfattelse er den ensidigt negative fokus udtryk for professionalisme, mens det ude i virkeligheden af og til godt kan føles som en selvopfundet ret til altid at male en nuanceret verden i sort eller hvidt. I sidste ende gør sportsjournalisterne og de såkaldte fodboldeksperter naturligvis blot deres job, og så må vi leve med, at det i vores nuværende situation gør vores job en smule vanskeligere og en hel del mere frustrerende.
Mere ondt gør det, når en mindre gruppe af fans tropper op til træning og verbalt angriber de trænere og spillere, der knokler for at arbejde sig ud af en spille- og ikke mindst scoringsmæssig krise, som ingen benægter. Eller når et par enkelte kommercielle samarbejdspartnere truer med opsigelse af deres forretningsmæssige engagement i F.C. København, fordi vi ikke kan finde den spillemæssige rytme og målfarlighed, der har skaffet os fem af de seneste syv danske mesterskaber.
Fodbold SKAL gøre ondt af og til. På banen. På bænken. På direktionsgangen. I bestyrelseslokalet. Og på lægterne. Uden nederlagets smerte, frustration og hårde kritik er sejrens lykkefølelse og tilbedelse tom. Jeg nægter at tro endsige acceptere, at inkarnerede fans af F.C. København i fuld alvor vil kræve sejrs- og mesterskabsgaranti til gengæld for deres kærlighed til klubben. Det er jo det samme, som at fjerne selve nerven fra fodboldspillet og selve meningen med ”fanskabet”.
Til gengæld kan jeg garantere, at alle i F.C. København – spillere, trænere og ledere – har mere ondt i sjælen end selv den mest frustrerede fan, og at alle i klubben er villige til at ofre det nødvendige for få point på kontoen. Syv dage om ugen.
Heldigvis får vi dagligt rigtigt mange mails og breve, der tegner et andet billede af det F.C. Københavnske univers end sportspressens og et par ”se-mig-jeg-er-sur”-bannere. Og med lidt hjælp fra klubbens mange venner på PARKENs lægter i aften er jeg sikker på, at vi har gode muligheder for at tage et skridt i den rigtige retning.
Velkommen til spillere, ledere og fans fra AGF samt til aftenens dommerkvartet.
Med venlig hilsen
Flemming Østergaard
