København

Kommentar til dom fra fodboldens disciplinær­instans

FCK er i dag blevet idømt en bøde på 150.000 kroner, ligesom den kommende kamp mod FC Midtjylland og det næste Derby mod Brøndby skal spilles uden tilskuere. Desuden er der en betinget dom på yderligere en kamp uden tilskuere.

"Vi anerkender og accepterer, at der skal være en straf efter det, der skete på Brøndby Stadion, og vi har gentagne gange taget skarpt afstand til episoden. Det gør vi naturligvis fortsat. Vi mener dog, at sanktionen er ude af proportioner. Vi vil derfor appellere dommen og afventer appelinstansens beslutning i forhold til, om dommen udsættes, mens appelsagen kører. Vi har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt," siger Anders Hørsholt.