Kom til Carlsberg Away Days og se FCN-FCK på storskærm

Med et halveret udebaneafsnit i Farum, har rigtigt mange FCK-fans ikke fået plads på tribunen til kampen mod FC Nordsjælland den 8. maj på Right to Dream Park. Derfor inviterer F.C. København og Carlsberg nu til Carlsberg Away Days - på Old Irish Pub i København.

Med holdet på udebane
Vi har tidligere arrangeret Carlsberg Away Days ifm. udekampe, som bunder i ambitionen om at understøtte fansene, uanset om de er med holdet i Parken eller på udebane. 

Første gang var på Fyn, hvor 5-600 fans stoppede forbi til kolde drikkevarer fra Carlsberg, mad, musik og stemning, før busserne kørte videre mod Herning, hvor vi tog fra med en sen sejr i bagagen. Derudover har Carlsberg tidligere sørget for øl til medrejsende fans på Gibraltar og i fanflyet til Sevilla.

>> Læs også: Sådan gik første Carlsberg Away Day

I fremtiden vil vi derfor sammen med Carlsberg arrangere flere forskellige arrangementer rundt i Danmark og i udlandet. Men den 8. maj holder vi det i København.

Carlsberg Away Days - i København
En fantastisk tilskuerudvikling både i Parken, og når vi spiller på udebane, betyder desværre til tider, at interessen er større end kapaciteten i udebaneafsnittene.

Det gælder også den 8. maj, når vi møder FC Nordsjælland i Farum. Derfor har vi sammen med Carlsberg og Old Irish Pub Frederiksberg sørget for, at rammerne til en vigtig Away Day er klar til de fans, der ikke har fået plads på tribunen i Farum.

Gratis øl/sodavand fra Carlsberg
F.C. København og Carlsberg sørger for at der er pyntet op i byens farver, og der er drikkevarer til favorable priser (Carlsberg øl & sodvand til 20 kr.), optakt og kamp på storskærm. Derudover er der én gratis øl/vand fra Carlsberg til alle samt et F.C. København halstørklæde til de første 200 gæster.

Praktisk information

  • Old Irish Pub Frederiksberg
  • Dørene åbner 17:00
  • Kræver ikke tilmelding og der er gratis adgang
  • Medbring dit FCK-halstørklæde så vi sammen kan skabe en fantastisk stemning
  • Der serveres ikke mad, men du kan bringe mad ind fra omkringliggende restauranter mv.
  • Old Irish Pub har en maks. kapacitet på 1000 personer, som skal overholdes.

Vi glæder os til at se jer til en fantastisk Away Day i København!