Karlo Bartolec

Karlo Bartolec: Klar til at træde til og hjælpe holdet


Karlo Bartolec afløste i onsdags en skadet Peter Ankersen og kroaten kickstartede løvernes stærke comeback i Aalborg med målet til 2-1. Og han er klar til at fortsætte stilen i de kommende kampe.

”Jeg har ventet på min chance, og var klar til at gribe den. Mit mål i starten af 2. halvleg var med til at give os energien og troen tilbage i kampen, så vi sammen kunne rejse os og alligevel få de tre point til sidst. Det betyder rigtigt meget for os, og jeg er bare glade for at kunne hjælpe holdet. Men vi er nødt til at blive ved med at vinde,” understreger den 25-årige back.

Et godt mål!
Bartolecs mål kom på et langskud i det 53. minut, og han husker situationen således:



”Jeg stjæler bolden på deres halvdel, spiller Bundu og får den tilbage fra ham. Og så får jeg bolden tacklet med mig på kanten af feltet, og skyder bare for fuld kraft med det samme. Den snitter lige en forsvarsspiller, men jeg synes da, det var et meget godt mål,” siger han med et smil på læben.

Klar til at afløse Ankersen
Med Peter Ankersens ankelskade er der udsigt til spilletid for den tidligere FCK-spiller. Noget han i den grad ser frem til. 

”Peter har gjort det rigtig godt, og gudskelov var det ikke helt så alvorligt med ham, selvom det så slemt ud. Men jeg føler mig klar til at overtage hans plads, og vil gøre det så godt som overhovedet muligt. Min form er fin, og vi har trænet godt i pre-season, så jeg er klar til at træde til.”



Skal blive ved med at vinde
Søndag kl. 16.00 venter endnu en udekamp, denne gang mod nedrykningstruede AC Horsens. Karlo Bartolec ser frem til mere spilletid - og forhåbentlig endnu en sejr:

”Vi skal helt sikkert bedre fra land end mod AaB, og i stedet starte på samme måde, som vi sluttede kampen i onsdags på. Jeg forventer mig et defensivt Horsens-hold, der står kompakt i kæderne. Så det handler om, at vores offensiv skal fungere, så vi kan spille os frem til chancerne. Jeg ser frem til kampen, og vi skal blive ved med at vinde. Så simpelt er det,” slutter Karlo Bartolec.

Kampen mod AC Horsens starter kl. 16.00 og kan følges direkte på Canal 9/Discovery+.