Kampreferat: Så svært som forventet

For blot anden gang nogensinde stod F.C. København i en 1/8-finale i verdens stærkeste klubturnering, hvor Manchester City viste at de ikke kun på papiret var den stærkest mulige modstander, vi kunne have trukket.

35.853 var på plads i Parken til den største kamp i klubbens historie, hvor Neestrup & co. havde overvejet at starte med en fem-backkæde, men gik med den normale 4-3-3, som også bragte os længere i gruppespillet, end de fleste havde turde drømme om.

To debutanter fra start
Lerager havde med karantæne, og der var officiel debut til både Scott McKenna og Magnus Mattsson fra start: Grabara – Jelert, Vavro, McKenna, Diks – Diogo, Falk, Mattsson – Elyounoussi, Claesson, Achouri.

Guardiola tog ingen chancer, vel vidende at ”alt kan ske i disse knockout-faser”, og startede med Ederson – Walker, Dias, Stones, Aké – Rodri – Bernardo Silva, De Bruyne, Foden, Grealish – Haaland.

20 sekunder efter den spanske dommer José Maria Sánchez fløjtede kampen i gang var Claesson lige ved at fyre en afslutning af fra kanten af City-feltet, men blev blokeret – og siden var vi vist ikke over midten med bolden i de næste 20 minutter…

City-stormløb
Uanfægtet af en øredøvende pibekoncert fra tribunerne gik City tålmodigt i gang med deres kvikke pasningsspil på vores halvdel, og i en række offensive stormløb satte de et morderisk tempo, hvor vi ikke kunne være med.

I 4. minut fik Kevin De Bruyne en hovedstødschance tæt under mål, men fik ikke rent træf. I 6. minut overrumplede de os med hurtigt at tage et frispark i højre side, og på Bernardo Silvas indlæg var Ruben Dias lige ved at passere Grabara, som dog reddede mesterligt – og var heldig, at Nathan Aké ikke skovlede returbolden i tomt mål.

I 9. minut bankede De Bruyne et farligt frispark i muren, og man nåede lige at skæve bekymret op til lystavlen for at se, om der ikke snart var pause, inden bolden lå i kassen.

1-0 efter 10 minutter
Dias skiftede langt fra venstre ud til Phil Foden, der trak forbi Diks og spillede De Bruyne helt fri i højre side af feltet, hvorfra han hårdt og fladt sparkede bolden ind i det lange hjørne.

Ikke lige den indledning på kampen, vi havde håbet på, men City fortsatte som om intet var hændt og sad stadig fuldstændig på det hele, men uden dog at komme til nævneværdige chancer i de næste ti minutter.

Efter 20 minutter blev Jack Grealish tvunget til at udgå med en skade og blev erstattet af Jérémy Doku ude på venstrekanten, og den hurtige belgier stod bag en stor chance i 23. minut, da han sendte Bernardo Silva til baglinjen i venstre side.

Da han lagde bolden ind tæt foran mål, viftede Grabara den på en eller anden måde op på overliggeren, hvorfra den heldigvis studsede forbi den helt fri Foden i modsatte side.

City her og der og alle vegne
De få gange vi havde bolden, mistede vi den hurtigt. City var her og der og alle vegne og tillod os absolut ingenting. Men vi stod imod, og det stod stadig kun 1-0 på tavlen, da vi nærmede os den halve time.

Her satte City et drømmeangreb op med en lang Rodri-bold ud til Doku, der straks flugtede den ind over, hvor Erling Haaland kastede sig højt op i luften og var tæt på at få fuldtræf med en akrobatisk, halvt liggende flugtskud.

Angrebet fortsatte et par minutter med noget, der mindede om et skydetelt, hvor både Doku og Silva selv forsøgte sig, inden et indlæg i feltet til sidst landede i Grabaras næver. Puha… stadig kun en tredjedel inde i kampen, så det kunne blive slemt, hvis de fortsatte sådan.

Bedre ind i kampen
Lidt efter den halve time havde vi dog vores hidtil bedste periode, hvilket dybest set bare betød, at vi kom over midten, satte et angreb op og fik et hjørne – og kort efter en dødbold midt på deres halvdel.

Og fodbold er en forunderlig størrelse, for kort efter udlignede vi! Ikke helt ud af ingenting, for det var et optimistisk Claesson-pres på Ederson, der tvang keeperen til en sløj aflevering lige ud til Elyounoussi. Dias blokerede hans afslutning, men bolden gik på tværs til Mattsson, der fornemt skruede den i nettet hele ude ved stolpen.

 

Et gigantisk jubelbrøl fra tribunerne, der ikke troede deres egne øjne efter den første halve times magtdemonstration. Men udligningen kom på et tidspunkt, hvor vi var ved at finde os bedre til rette, og det sidste kvarter fik vi et noget andet kampbillede.

Chance til sensationel føring
I 39. minut var det endda lige ved en helt sensationel udvikling, da Jelert fandt Mattsson i venstre side af feltet, hvor han tog et træk ind i banen og fyrede af, men desværre over mål. En god chance, som faktisk godt kunne have bragt os foran!

City var dog stadig mest på bolden, og det meste foregik stadig på vores banehalvdel. I 1. halvleg havde vi ca. 30 afleveringer på deres halvdel, og de havde ca. 230 på vores!

Men vi holdt dem fra chancer og spillede med mere selvtillid, godt båret frem af fansene, der brølede spillerne frem, hver gang noget gik vores vej.

Dukkert i tillægstiden
Men ak… i halvlegens første tillægsminut straffede de os kynisk, da Mattsson tacklede De Bruyne ude i hjørnet af feltet. Lidt heldigt studsede bolden til en helt fri Bernardo Silva, der elegant vinklede den forbi Grabara og over i det lange hjørne til pauseføring 2-1.

Unødvendigt? Ja, har et modstandermål nogensinde været nødvendigt? Ufortjent? Nej…

Ændret formation efter pausen
Efter pausen ændrede vi til 5-3-2: Grabara – Elyounoussi, Diks, Vavro, McKenna, Jelert – Diogo, Falk, Achouri – Mattsson, Claesson. Og nogle gange kun med Claesson helt fremme.

Det fungerede fint i indledningen, hvor det virkede som om, at City lige skulle tilpasse sig, at vi nu stod bredere på den bageste tredjedel.

I 50. minut fremtvang Mattsson et hjørne fra højre, som Vavro løb frem og snittede videre, og det var faktisk ikke langt fra, at den gik ind ved fjerneste stolpe. En lovende start, men snart fandt City nye veje til at fortsætte deres dominans fra før pausen, og Grabara måtte ud i fuld længde for at redde en De Bruyne-afslutning til hjørne.

Tæt på stor Cornelius-chance
Ti minutter efter pausen kom Cornelius ind for Claesson, og fem minutter senere var han meget tæt på at få en kæmpe chance! Elyounoussi kørte en kontra op i venstre side og slog et smukt indlæg over mod Corner, men en opmærksom Nathan Aké kastede sig og headede bolden væk, inden Corner kunne flugte mod mål i rigtig god position.

Tænk engang, hvis… men sådan gik det ikke, og den sidste halve time af kampen blev vi igen presset langt, langt tilbage.

Midt i halvlegen fik Foden en god skudchance på kanten af feltet, men skuddet blev rettet af til hjørne. Grabara afværgede også et halvfarligt forsøg fra Doku, men de helt store City-chancer udeblev, og det må vi også tage en del af æren for med en indædt og koncentreret arbejdsindsats.

Oscar Højlund afløste Diogo 20 minutter før tid, og i sin første aktion brugte Oscar sin fysik og tacklede regulært bolden fra Haaland midt på banen og startede en kontra, indtil dommeren desværre fløjtede for frispark til nordmanden. Det kostede Falk en advarsel for en forståelig protest.

Diks fik også advarsel for et hårdt frispark på Bernardo Silva, men selv om begge hold gik til den, var det aldrig nogen ond og voldsom kamp.

City-presset fortsatte
I 77. minut headede Haaland et indlæg lige over mål og i nettaget, og det var svært at se, at de skulle have hjørne på den, men det fik de. Vigtigst var, at vi stadig holdt stand – og dermed holdt vi også liv i håbet om et point, hvor spinkelt det end forekom.

Christian Sørensen og Jordan Larsson fik de sidste ti minutter for Achouri og Mattsson, men heller ikke det ændrede nævneværdig på styrkeforholdet. Det havde længe slået klart, at der ganske enkelt bare var den forventede klasse- og niveauforskel på de to hold, men Parken er Parken, og vi gav os ikke.

Mod slutningen pressede City fortsat tungt på og kom til et par gode muligheder. Grabara reddede et lumsk De Bruyne-frispark lige uden for feltet, og i tillægstiden reddede han helt fremragende et hårdt, fladt skud fra Haaland. Vavro blokerede indskiftede Nunes’ afslutning på returbolden, og da Haaland fik endnu en afslutning, var Grabara der igen.

3-1 i allersidste minut
Men de blev ved, og i andet tillægsminut slog de endnu et søm i kisten. Foden spillede De Bruyne i højre side af feltet og løb selv i position inde foran, hvor vi tabte markeringerne, så han enkelt sparkede De Bruynes cutback forbi en chanceløs Grabara til 3-1.

Vi nåede kun lige at give bolden op igen, så var det forbi. Det er miraklernes tid forhåbentlig ikke, når vi skal til Manchester om tre uger, for det vil det kræve, hvis vi skal have flere europæiske aftener i Parken i dette forår!

Tak til fansene for opbakningen. Tak til City for opvisningen. Og sidst men ikke mindst tak til Neestrup og spillerne for oplevelsen. Det er de færreste forundt at nå en 1/8-finale i Champions League, og den måde vi gjorde det på i efteråret, vil længe stå som noget af det ypperste, vi nogensinde har præsteret. Hidtil.