Kampreferat: Ros vs. FCK
15/04 2005 00:35
Det lykkedes til aften med næb og hvæssede løveklør F.C. København at besejre navnkundige Rosenborg på Lerkendal, via en smal sejr på 1-0. Kronen på det royale værk stod Hjalte Nørregaard for, da midtbanespilleren efter en halv time scorede kampens enlige mål. Trods et hav af norske chance stod defensiven distancen, og med sejren bragte Backes tropper sig for alvor ind i kampen om retten til deltagelsen i årets finale om det skandinaviske mesterskab.
Hans Backe måtte til aftenens royale knald eller fald kamp undvære forsvarskrumtappen, Bo Svensson, grundet en hælskade. På denne front gjorde Møller, Silberbauer og Todi anføreren følge, mens Lars Jacobsen også var henvist til sidelinien med for mange gule kort i bagagen. Det gav plads til Christian Traoré blandt de elleve startende, hvor også Jesper Bech var ny mand i forhold til triumfen i søndags mod Brøndby. Som ny temporær kaptajn havde Backe valgt midtbaneslideren Hjalte Nørregaard.
Hos dagens værter Rosenborg, rummede startopstillingen en gammel FCK-kending i form af Harald Brattbakk, der dermed dannede angrebstrio med Braaten og medieombruste Frode Johnsen.
Kampen på Lerkendal fik en livlig indledning. Med to ganske offensivt indstillede mandskaber var der fart over feltet i begge ender, hvilket resulterede i et par afslutninger fra distancen af løverne, mens hjemmeholdet med flere gode indlæg forsøgte at ramme hovedstødsstærke Frode Johnsen.
Med små ti minutter spillet måtte Kvarme lade sig udskifte med en skade, hvilket gav plads til Basma, der som højreback gled godt ind i Rosenborgs offensive 4-3-3 og især i samarbejdet med Braaten, der på seneste har været i søgelyset hos selveste Arsenal. Et par beviser på sin kunnen gav den unge kantspiller også, men to gode chancer med omkring tyve minutter afviklet forblev gavnløse.
Som kampen skred frem var hjemmeholdet klart i teten, med en imponerende løbevillighed som hovedingrediens. Med en samtidig høj boldbesiddelsesprocent var der tryk på kedlerne og kun sjældent lykkedes det gæsterne at holde ved bolden og skabe noget kreativt.
Omkring den halve time stod lykken imidlertid københavnerne bi. Et indkast havnede hos Álvaro i feltet, der med en blød stikning bagud fandt dagens anfører, Nørregaard, der med en kontrolleret inderside bragte løverne foran fra kanten af feltet. Bedømt på spil og chancer ikke ubetinget fortjent. Et mål der vel nærmere bragte tankerne hen på nordmændenes ditto fra mødet i starten af marts måned i PARKEN.
Scoringen ansporede hjemmeholdet yderligere og i en fremfarende offensiv lykkedes det flere gange værterne, at spille bolden bag københavnernes forsvar med farlige muligheder til følge. Et hjørnespark kort efter Nørregaards mål var ikke langt fra at frembringe udligningen, men Riseth headede over i fri position i det lille felt.
Halvlegen ud levede Backes tropper livet farligt og med kæderne skubbet langt tilbage overladtes initiativet til Rosenborg, der sekunder inden halvlegsfløjtet tilspillede sig endnu en stor chance til Roar Strand, der dog misbrugte tilbuddet. Dansk effektivitet og norsk ineffektivitet tegnede således hovedoverskriften på første halvleg.
Med fornemmelsen af at en norsk scoring blot var et spørgsmål om tid indtraf pausen belejligt, i hvilken Backe kunne afgive friske retningslinier.
At disse gav pote blev anden halvleg et herligt bevis på, da det lykkedes Backes tropper - via stenhårdt arbejde - at kæmpe sig spillemæssigt tilbage i kampen. I sær defensiven med det tidligere makkerpar på U-21landsholdet, Traoré og Thomassen, kom i vejen for særdeles meget og da midtbaneduoen Nørregaard og Linderoth samtidig udviste nøjagtigt den figher-og offervilje der kræves for succes var vejen banet for løverne.
Inden det nåede så vidt, blev de 7.390 tilskuere på Lerkendal dog vidner til en i perioder hæsblæsende jagt på det udlignede mål og især Brattbakk var ved flere lejligheder tæt på at score mod sine gamle holdkammerater, men heldet og dygtigheden var ikke med angriberen, der i et enkelt tilfældet nok kunne have ønsket sig ét sko-nummer eller fem større end den størrelse 36, den norske angrebsveteran render rundet med.
Omvendt var københavnerne bedre til at holde på bolden i det fremadrettede spil end i første halvleg og med lidt mere kynisme kunne det snildt være blev til en kontrascoring eller to, men gang på gang blev bolden blokeret førend det blev rigtig sjovt, hvilket hårdtarbejdende Zuma og Hoseth flere gange måtte sande.
Et par offensive indskiftninger, heriblandt af Helstad pustede nyt liv i Rosenborgs angrebsspil, men trods et par gode afslutninger, virkede det som om at Rabóczki og Co. havde styr på begivenhederne.
Mod kampens slutning blev defensive kræfter som Rooba og Saarinen sendt på banen og med ærmerne smøget op bidrog de to venstrebensspillere til at hive sejren hjem, der blev en realitet tre minutter inde i dommerens overtid.
Dermed løste Backes tropper aftenens opgave perfekt om end det holdt hårdt. Med sejren bejler de danske mestre kraftigt til det endelige avancement til finalen om det skandinaviske mesterskab. Sidste indflydelsesrige københavnske skridt mod denne tages d. 28. april, når Malmö FF kommer på besøg i PARKEN.
Hans Backe måtte til aftenens royale knald eller fald kamp undvære forsvarskrumtappen, Bo Svensson, grundet en hælskade. På denne front gjorde Møller, Silberbauer og Todi anføreren følge, mens Lars Jacobsen også var henvist til sidelinien med for mange gule kort i bagagen. Det gav plads til Christian Traoré blandt de elleve startende, hvor også Jesper Bech var ny mand i forhold til triumfen i søndags mod Brøndby. Som ny temporær kaptajn havde Backe valgt midtbaneslideren Hjalte Nørregaard.
Hos dagens værter Rosenborg, rummede startopstillingen en gammel FCK-kending i form af Harald Brattbakk, der dermed dannede angrebstrio med Braaten og medieombruste Frode Johnsen.
Kampen på Lerkendal fik en livlig indledning. Med to ganske offensivt indstillede mandskaber var der fart over feltet i begge ender, hvilket resulterede i et par afslutninger fra distancen af løverne, mens hjemmeholdet med flere gode indlæg forsøgte at ramme hovedstødsstærke Frode Johnsen.
Med små ti minutter spillet måtte Kvarme lade sig udskifte med en skade, hvilket gav plads til Basma, der som højreback gled godt ind i Rosenborgs offensive 4-3-3 og især i samarbejdet med Braaten, der på seneste har været i søgelyset hos selveste Arsenal. Et par beviser på sin kunnen gav den unge kantspiller også, men to gode chancer med omkring tyve minutter afviklet forblev gavnløse.
Som kampen skred frem var hjemmeholdet klart i teten, med en imponerende løbevillighed som hovedingrediens. Med en samtidig høj boldbesiddelsesprocent var der tryk på kedlerne og kun sjældent lykkedes det gæsterne at holde ved bolden og skabe noget kreativt.
Omkring den halve time stod lykken imidlertid københavnerne bi. Et indkast havnede hos Álvaro i feltet, der med en blød stikning bagud fandt dagens anfører, Nørregaard, der med en kontrolleret inderside bragte løverne foran fra kanten af feltet. Bedømt på spil og chancer ikke ubetinget fortjent. Et mål der vel nærmere bragte tankerne hen på nordmændenes ditto fra mødet i starten af marts måned i PARKEN.
Scoringen ansporede hjemmeholdet yderligere og i en fremfarende offensiv lykkedes det flere gange værterne, at spille bolden bag københavnernes forsvar med farlige muligheder til følge. Et hjørnespark kort efter Nørregaards mål var ikke langt fra at frembringe udligningen, men Riseth headede over i fri position i det lille felt.
Halvlegen ud levede Backes tropper livet farligt og med kæderne skubbet langt tilbage overladtes initiativet til Rosenborg, der sekunder inden halvlegsfløjtet tilspillede sig endnu en stor chance til Roar Strand, der dog misbrugte tilbuddet. Dansk effektivitet og norsk ineffektivitet tegnede således hovedoverskriften på første halvleg.
Med fornemmelsen af at en norsk scoring blot var et spørgsmål om tid indtraf pausen belejligt, i hvilken Backe kunne afgive friske retningslinier.
At disse gav pote blev anden halvleg et herligt bevis på, da det lykkedes Backes tropper - via stenhårdt arbejde - at kæmpe sig spillemæssigt tilbage i kampen. I sær defensiven med det tidligere makkerpar på U-21landsholdet, Traoré og Thomassen, kom i vejen for særdeles meget og da midtbaneduoen Nørregaard og Linderoth samtidig udviste nøjagtigt den figher-og offervilje der kræves for succes var vejen banet for løverne.
Inden det nåede så vidt, blev de 7.390 tilskuere på Lerkendal dog vidner til en i perioder hæsblæsende jagt på det udlignede mål og især Brattbakk var ved flere lejligheder tæt på at score mod sine gamle holdkammerater, men heldet og dygtigheden var ikke med angriberen, der i et enkelt tilfældet nok kunne have ønsket sig ét sko-nummer eller fem større end den størrelse 36, den norske angrebsveteran render rundet med.
Omvendt var københavnerne bedre til at holde på bolden i det fremadrettede spil end i første halvleg og med lidt mere kynisme kunne det snildt være blev til en kontrascoring eller to, men gang på gang blev bolden blokeret førend det blev rigtig sjovt, hvilket hårdtarbejdende Zuma og Hoseth flere gange måtte sande.
Et par offensive indskiftninger, heriblandt af Helstad pustede nyt liv i Rosenborgs angrebsspil, men trods et par gode afslutninger, virkede det som om at Rabóczki og Co. havde styr på begivenhederne.
Mod kampens slutning blev defensive kræfter som Rooba og Saarinen sendt på banen og med ærmerne smøget op bidrog de to venstrebensspillere til at hive sejren hjem, der blev en realitet tre minutter inde i dommerens overtid.
Dermed løste Backes tropper aftenens opgave perfekt om end det holdt hårdt. Med sejren bejler de danske mestre kraftigt til det endelige avancement til finalen om det skandinaviske mesterskab. Sidste indflydelsesrige københavnske skridt mod denne tages d. 28. april, når Malmö FF kommer på besøg i PARKEN.
