Kampreferat: RCL vs. FCK

Perfekt start!
Det startede helt perfekt! Ikke nok med at vi fik både Jesper Christiansen, Atiba Hutchinson og Marcus Allbäck klar til kamp - sidstnævnte var nok engang på pletten i et internationalt opgør og headede os i front netop som stadionuret havde passeret 4 minutter!

Bolden var blevet tacklet fra Grønkjær og ud over sidelinien, men inden han nåede at tage et hurtigt indkast, kom der endnu en bold på banen, og så var overraskelsesmomentet forpasset. I stedet overlod han bolden til Niclas Jensen, som kastede mod nærmeste stolpe. Gravgaard kom godt op og forlængede bolden videre ind foran mål, og her kunne Allbäck forholdsvis ubesværet heade bolden over stregen.

Det så meget let ud, men det skulle nu snart vise sig, at de resterende 85 minutter ikke ligefrem blev lette at komme igennem. Lens overtog hurtigt spillet og tvang gæsterne til at koncentrere sig om det defensive, og i en periode var det vel også kun hvad man kunne forvente, når hjemmeholdet kommer tidligt bagud. Men som tiden gik stod det klart, at vi havde temmelig svært ved at holde bolden inden for egne rækker, når vi fik fat i den. Uden på nogen måde at imponere pressede franskmændene os til at stresse helt unødigt, og derfor blev det hårdt arbejde op ad bakke.

Hårdt arbejde mod solid Lens-dominans
Hjalte og Würtz på den centrale midtbane var dog godt med i kampen mod den tætbefolkede Lens-midtbane, og forsvaret stod også upåklageligt, så det var ikke fordi Lens kom frem til det helt store. Pieroni, den belgiske frontløber, havde et udmærket hovedstød ved siden af mål, og Monnet-Paquet havde en farlig flugter lige over mål, da han blev spillet fri i højre side af feltet.

Omkring den halve time vristede Pieroni sig fri midt i feltet og fik trykket af med venstre, men ramte den heldigvis ikke rent, så Jesper kunne tage sig sikkert af den. Man begyndte så småt at frygte, at Lens ville få udbytte af deres massive spilovertag, og 8 minutter før pausen troede man det blev til virkelighed. Jesper måtte ud i fuld længde og redde, da Lens kvikt kombinerede sig frem til en skudmulighed fra kanten af feltet, og returen sparkede Pieroni fladt i nettet - men heldigvis var dommerne ikke i tvivl om, at han stod offside i skudøjeblikket, og at målet derfor skulle annulleres.

Det var dog en advarsel, og for ligesom at understrege at de mente det alvorligt, så headede Akalé kort efter bolden på stolpen, da han for en gangs skyld stod helt umarkeret midt i feltet, da bolden blev slået ind fra højre.

Mod slutningen af halvlegen fik vi omsider skubbet spillet bedre op på Lens' halvdel, alt imens de gjorde sig klar til møblere lidt om som følge af en skade hos Sablé, der blev afløst af Sidi Keita. Som vi kunne konstatere i vores seneste internationale opgave mod Benfica er det ikke altid retfærdighedens gudinde der trækker det længste strå i de første 45 minutter, og ret beset var det ikke fortjent, at vi var foran - selv om man kan indvende, at halvlegen netop formede sig som den gjorde på grund af vores tidlige føringsmål, som tillod en mere afventende tilgang til spillet.

Bedre start på 2. halvleg
Ståle & co. havde formentlig også justeret på et og andet i pausen, for vi kom meget bedre ud til 2. halvleg, og efter små 5 minutters spil var det tæt på, at Mackan havde slået til igen. Hutch erobrede bolden midt på banen og drev bolden stærkt op langs midten, inden han perfekt spillede Mackan på kanten af feltet, men svenskeren sendte bolden ved siden af Runje i Lens-målet.

Den udmærkede slovenske opmand, Damir Skomina, havde slet ikke haft brug for kortene i 1. halvleg, men i løbet af et kvarters tid måtte han tre gange til lommerne og advare franskmænd, der tog ulovlige midler i brug for at stoppe den energiske Silberbauer. Ind imellem nåede Würtz også at se gult for at fælde nedlægge Dindane, som træner Papin havde sendt på banen sammen med Monterrubio i et forsøg på at vende slagets gang.

De offensive indskiftniner gav dog ikke bonus lige med det samme. Efter en times spil fik vi tilkæmpet os vores første hjørne i kampen, men Brede headede lige på Runje. Og den franske keeper måtte lidt efter vise sit ypperste, da Mackan fik en ny stor chance serveret af Grønkjær, men han nåede hurtigt ned og fik afværget det flade og velplacerede skud ved den ene stolpe. Det efterfølgende hjørnespark gik han til gengæld helt gal af, og både Brede og Gravgaard kunne med lidt held have profiteret af det, men fik ikke ram på bolden.

Udligning efter dødbold
Bedst som det lysnede lidt for de danske mestre, måtte vi indkassere et dumt frispark - og Niclas et gult kort - lige uden for feltet i venstre side, og Lens benyttede den sjældne dødboldmulighed til at sende alle sine høje folk frem. Demont valgte imidlertid smart at trille bolden skråt tilbage i feltet, hvor ingen opdagede at Dindane løb på tværs og uhindret kunne sparke den fladt ind ved i det nærmeste hjørne. Jesper fik labben på, men kunne kun slå den ind i sidenettet.

Ståle skiftede herefter Hutch og Mackan ud med Sionko og Nordstrand, og som kampen havde udviklet sig havde man mest lyst til at sælge den for 1-1 og køre den hjem i returen. Vi havde ganske vist været meget bedre med end i 1. halvleg, men kunne intet indvende mod udligningen, bortset fra at det var ærgerligt igen at lukke et mål ind efter en dødbold.

Med et lille kvarter igen måtte der en fantomredning fra Jesper til at holde os inde i kampen, da Dindane bankede løs på et indlæg fra højre, men landsholdskeeperen fik lige akkurat slået bolden op på overliggeren. Siden var det dog som om vi kom bedre med i kampen og måske profiterede lidt af, at Lens ivrigt satsede på endnu en scoring. De friske ben hos Sionko og Nordstrand gjorde også sit til, at vi holdt bedre i bolden. William trak endnu en fransk advarsel, da han blev flået ned af Dindane, men fik selv ét kort efter, da han svarede igen med et gennemprofessionelt frispark, da Dindane var ved at slippe fri.

Hjalte og Rasmus fortsatte i et sandt arbejdsraseri og især sidstnævnte havde mange gode bolderobringer, der medvirkede til at vi kunne køre den hjem, uden at det for alvor blev neglebidende spændende. Alt i alt har vi nok mest grund til at være tilfredse med det uafgjorte resultat, for det var et ganske stærkt og kompetent hjemmehold, der ikke lignede et fransk bundhold med kun en sejr i seks kampe.