Kampreferat: IFK vs. FCK

F.C. København kan det næste års tid bryste sig at titlen som konger af Skandinavien, da det blev til en sejr på 12-11! over IFK Göteborg. To scoringer i første halvleg ved Nørregaard og Mourad forblev samtidig status efter 90 minutters spilletid, og så stod der straffesparkskonkurrence på menuen. Her diskede spillerne op med den ene lækkeri efter den anden og så skulle der 26 spark til førend Benny Gall og Co. kunne lade sig hylde af de mange tilrejsende københavnske fans.

Cheftræner Hans Backe kunne til historiens første Royal League-finale nyde den luksus at have alle mand klar fraset matchvinderen fra de to klubbers møde i indledende gruppespil i PARKEN - Martin Bergvold.

Dagens finaleværter fra, IFK Göteborg, der spillede lokalderby så sent som tirsdag aften med en succesrig sejr på 3-0 over Örgyte, kunne i jagten på den skandinaviske kongekrone stille med profiler som Peter Ijeh, Niclas Alexandersson og Stefan Selakovic, mens rutinerede Håkan Mild var af finde på tribunerne grundet en skade.

Kampen på et særdeles vindblæst Ullevi, fik en ganske stormfuld start. To tydeligt opsatte mandskaber koncentrerede indsatsen omkring det offensive, hvilket gav en del spil i de to målfelter med pæne chancer til Zuma og hjemmeholdets Selakovic som konsekvens.

Den optimistiske start af begge mandskaber blev langsomt afløst af mere dominerende rolle udfyldt af Backes tropper. Med en del boldbesiddelse, godt kombinationsspil og et par løbevillige kanter tiltvang gæsterne sig overtaget, hvilket burde have kastet en scoring af sig med godt ti minutter afviklet. Her tog Hoseth et godt rush op langs kanten og med en præcis aflevering blev Zuma efterfølgende spillet fri. I fuldt løb og i god position foran kassen havde sydafrikaneren alle chancer for at bringe løverne foran, men læderet havnede i stedet for på stolpen og sprang ærgerligt i spil igen.

F.C. København skulle dog ikke græmme sig længe over den brændte chance, da de danske mestre efter 18 minutters spil fik udbytte af det offensive spil. Her havnede et indlæg fra Jacobsen hos Zuma, der med et hurtigt træk strøg til baglinien, hvorefter et hårdt indlæg tæt ved mål resulterede i en klokkeklar assist, da Hjalte Nørregaard med vanlig sans for mål, var søgt med frem i feltet, hvor midtbaneslideren kunne løbe bolden i kassen.

Føringsmålet var fortjent, men virkede også som en umiddelbar sovepude for københavnerne, der unødigt trak sig 10-15 meter længere tilbage på banen. Herved overladtes dele af initiativet til IFK, der takkede for dette med et par bragende langskud, godt hjulpet på vej af den 20 sekundmeter hårde vind på langs af Ullevi.

Afslutningerne fra distancen voldte dog ikke Rabo nogen problemer, hvilket der desværre ikke kunne siges om det hjørnespark IFK fik efter en god halv time. Med en svag clearing blev bolden prompte smidt ind i feltet igen og her tårnede hjemmeholdets Mourad ugeneret op og sørgede for udligningen med et hårdt hovedstød.
Scoringen var et udtryk for dansk passivitet og dermed ikke ufortjent. Som tilfældet var ved løvernes indledende mål blev også de blå-hvide mere afdæmpede efter udligningen, hvilket resulterede i en ganske harmløs afslutning på første halvleg, hvor et gult kort til Silberbauer tegnede dramatikken.

En ubelejlig dramatik indtrådte også i pausen, da det stod klart fra anden halvlegs start, at Rabo i målet måtte lade sig udskifte med en forstærkning i låret. Ny mand på posten blev Benny Gall og den aldrende keeper skulle vise sig at få en helt central rolle på udfaldet af historiens første Royal League-finale.

Førend Gall skulle indtage en absolut hovedrolle skulle de 10. 216 tilskuere dog igennem en anden halvleg, i hvilken aftenens aktører ikke kunne blive enige om, hvem der skulle svinge taktstokken.

Det betød en ganske jævnbyrdig, om end ikke særlig velspillet anden halvleg, som blev åbnet med godkendt afslutning af Zuma, der kampen igennem løb særdeles meget, mens det desværre kneb med skarpheden.

Som Hans Backe havde været inde på omkring sine oplæg til kampen var en af hjemmeholdets forcer at finde ved dødboldsituationerne. Dem fik de blå-hvide også tilkæmpet sig en del af og omkring den rundede time burde Ijeh havde scoret, men i fri position snittede nigerianeren bolden forbi kassen.

I bestræbelserne på at sætte trumf på satte københavnerne Møller og Bech ind, og det gav noget mere substans i det offensive spil, hvor Møller som solid spilstation og Bech som løbevillig kantspiller fik rettet lidt op på hjemmeholdets begyndende overtag. At det så alligevel ikke resulterede i de helt store chancer skyldes hjemmeholdets kompakte defensiv og anden halvleg som helhed blev ikke specielt ophidsende.

Dog blev to episoder mod slutningen genstand for megen diskussion. Den første indtraf da PC umiddelbart frarøvede IFK en stor målchance ved at trække blidt i nødbremsen med ti minutter tilbage. Dette blev dog kun takseret som et frispark uden andre konsekvenser, hvilket venstrebacken vist kunne være ganske tilfreds med. Den næste situation opstod med tre minutter tilbage, da dommer Hauge åbenlyst overså et straffespark begået mod Zuma. Med voldsom og ureglementeret kræft blev sydafrikaneren nedlagt qua et spring ind i ryggen, der ligeså godt kunne have givet Zuma et piskesmæld. Heldigvis udeblev sidste konsekvens, mens det uheldigvis ikke udløste første.

Episoden forblev den ordinære tids sidste ophidsende element, men hermed var det langt fra færdigt med de dramatiske øjeblikke i en Royal League finale, der ikke bare vil gå over i historien grundet at den royale slutkamp var den første af sin slags, men mere på baggrund af det drama spillerne leverede i den efterfølgende straffesparkskonkurrence, der blev skredet direkte til uden skelen til forlænget spilletid.

Manden der indledte det hele var løvernes Hjalte Nørregaard, der sikkert skød københavnerne i front. En hurtig udligning blev afløst af et PC-skud langt over mål og de bange anelser meldte sig. Heldigvis hev Gall klassen frem på Alexanderssons forsøg og så var de to mandskaber lige vidt. Denne status holdt sig uvirkeligt til det 17. straffespark, hvor det blev Linderoths tur. Med et skud på tværribben sendte midtbaneslideren matchbolden i fødderne på sine landsmænd, men såmænd om ikke det efterfølgende spark af Sebastian Johansson var så kraftforladt udført at Gall stille og roligt kunne plukke forsøget og dermed lade dramaet fortsætte. Og det gjorde det så denne straffesparkskonkurrence, der efter 22 spark måtte gøre brug af gengangere fra de to hold! En virkelighedsfjern situation, der fortsatte fire forsøg længere indtil det endelig endelig kom til en afgørelse. Det skete da Gall herligt verfede Mourads forsøg på stolpen, hvilket efter 26 spark resulterede i skandinavisk guld til F.C.København.

Dermed blev et sandt drama forvandlet til absolut Royal succes for Backes tropper, der nu kan kalde sig konger af Skandinavien.



Straffesparkskonkurrencen:

1-2, Hjalte Nørregaard
2-2, Magnus Johansson
2-2, Peter Christiansen brænder
3-2, George Mourad
3-3, Magne Hoseth
Niclas Alexandersson brænder, Gall redder.
3-4, Lars Jacobsen
4-4, Peter Ijeh
4-5, Bo Svensson
5-5, Stefan Selakovic
5-6, Dan Thomassen
6-6, Oscar Wendt
6-7, Jesper Bech
7-7, Adam Johansson
7-8, Sibusiso Zuma
8-8, Hjalmar Jonsson
Tobias Linderoth brænder
Sebastian Johansson brænder, Gall redder
8-9, Peter Møller
9-9, Bengt Andersson
9-10, Benny Gall
10-10, Fredrik Risp
10-11, Magne Hoseth
11-11, Magnus Johansson
11-12, Hjalte Nørregaard
George Mourad brænder, Gall redder!!!!