Kampreferat: FCK vs. Vib

FC København-Viborg FF slutter 0-0

DBU's DM-disciplinærudvalg har besluttet, at SAS Ligakampen FC København-Viborg FF søndag eftermiddag hverken skal genoptages eller spilles om. Stillingen 0-0 ved kampens afbrydelse fastsættes som kampens resultat.

SAS Liga-kampen FC København-Viborg FF søndag eftermiddag blev afbrudt efter godt 25 minutters spil af anden halvleg, da en tilskuer faldt ned fra øverste tilskuerafsnit til nederste afsnit på C-tribunen.

Kampens dommer, Knud Erik Fisker, valgte at afbryde kampen efter ulykken og efterfølgende - efter at have konsulteret en række personer og i henhold til publikums opfordringer - helt at fløjte kampen af.