Kampreferat: FCK vs. OB

Mareridt i PARKEN

"Hver kamp lever sit eget liv", sagde Hans Backe efter dagens 2-4-nederlag til OB. Man må sandelig håbe, at cheftræneren har ret, for de danske mestres første hjemmekamp i årets SAS-liga får ingen med københavnske sympatier til at drømme om en gentagelse.

Ret beset udartede den i øvrigt underholdende kamp sig til lidt af et paradoksalt mareridt for F.C. København. Allerede i det 3. minut vandrede Thomas Lindrup forbi på OBs venstre kant og smækkede en flad aflevering mod første stolpe. Den slags er sjældent farligt i PARKEN, når F.C. København er i angreb, men med en ægte målrævs intuition var Steffen Højer søgt mod netop den position, og via Martin Albrechtsen fik han så meget vinkel på den lidt tynde afslutning, at Balázs Rabóczki blev snydt på stregen.

Efter scoringen fulgte en længere periode med eminent spil fremad banen for F.C. København. Med en veloplagt Sibusiso Zuma som omdrejningspunkt blev det ved flere lejligheder til nydelige angreb og halve chancer. Kulminationen kom, da Christian Lønstrup, der havde afløst en småskadet Mykland i startopstillingen, befandt sig alene med OB-keeperen til højre for målet og med under 11 meter til mål. I stedet for at afslutte forfaldt den rutinerede midtbanemand til en af klubbens traditionelle klichéer og lagde en flad bold ind i det område, hvor der naturligt nok var overbefolket med stribede forsvarere. En af dem sagde tak for hjælpen og sparkede bolden op på Familietribunen.

Ikke mange minutter efter befandt Zuma sig i nøjagtig samme position i OBs felt, men denne gang var der ingen pardon. En flad afslutning, som Martin S. Jensen kun kunne ramme, men ikke stoppe, bragte balance i regnskabet. Der var gået under en halv time, og de 15.281 tilskuere var allerede vidne til en fodboldkamp på højt niveau.

I samme periode lænede flere OBere sig op ad advarsler fra Knud Erik Fisker, der dog holdt kortet i lommen. Således slap Jacob Gregersen fra at springe i en meters højde med knopperne direkte ind i Thomas Rølls lår, Michael Hemmingsen fra obstruction mod Todi Jónsson i fri position, og Thomas Lindrup fra at tage med hænder. Alle forseelser blev ganske vist dømt af Fisker, men til stor overraskelse for alle - tilsyneladende også synderne - undlod Fisker yderligere sanktioner.

Til gengæld faldt hammeren, da en storspillende Nikolaj Stokholm hev en smule i Urmas Roobas arm. Samme konsekvens fik yderligere et par OBere at føle, inden det igen kom til at handle om fodbold.

I det 34. minut var det nemlig Fernando Dervelds tur til at søge ind i det ganske betydelige hul i FCKs højre side, som Lønstrup og Tobiasen efterlod sig, når bolden blev tabt i fremspil, eller når en af de to herrer efterlod deres direkte modstander med rigelig luft omkring sig.

Hollænderens kontante afslutning langs det nye, lækre græs i PARKEN var der bestemt intet at udsætte på, og Balázs Rabóczki måtte endnu engang lade sig passere ved venstre stolpe.

Scoringen var et slag i ansigtet på et generelt godt spillende FCK-mandskab, men fire minutter senere leverede de kompromisløse OBere et sandt leverstød, da kvikke og målsøgende Steffen Højer endnu engang klædte det københavnske forsvar af med et fremløb og et vip over en unødvendigt fremstormende ungarsk keeper.

1-3 efter en halvleg, hvor F.C. København ret beset var det bedste hold, men hvor tilbageløbet især i højresiden må have fået Veteran Formel 1-løbet på Nørre Allé til at ligne "The Real Thing".

På den anden side var der grund til at lette på hatten for OBs effektivitet.

Det lå i luften, at der skulle ske udskiftninger i de defensive rækker i pausen, men det var alligevel en smule overraskende, at F.C. København kom ud fra Carlsberg-tribunens indre dyb uden Bo Svensson. Forklaringen var såmænd et bistik og en kraftig allergisk reaktion.

Hvis Mwape Miti havde haft lang snor i 1. halvleg i det tamme FCK-forsvar, så var der nærmest metervis af reb i de første minutter efter pausen, hvor Zivkovic og Albrechtsen slet ikke fik det til at fungere. Usikkerheden bredte sig til resten, og boldtab fulgte boldtab, mens de dårlige beslutninger blev stadig flere.

På flankerne havde Lønstrup og Hjalte Nørregaard byttet plads, men kommunikationen mellem sidstnævnte og Ole Tobiasen virkede mangelfuld. Tobiasens ensrettede, men sjældent succesrige udfald efterlod ofte Nørregaard i en umulig dobbeltrolle som først spilbar foran Tobiasen og siden oprydder bag samme. End ikke Nørregaards arbejdsraseri var tilstrækkeligt i den sammenhæng.

Lønstrup kom bedre ind i 2. halvleg, hvor han fungerede tilfredsstillende med en godt kæmpende og opportunistisk Urmas Rooba.

I motorrummet var Myklands energi savnet, og tvivlen bredte sig til Peter Nielsen, der tydeligvis var frustreret over, at OBs angreb med få spillere ikke blev stoppet tidligere og højere på banen. Viljen savnede ikke noget hos Nielsen og Røll, men det førte reelt ikke til meget. Desværre så det ud til, at de hårdføre OBere fik skræmt elegantieren Røll, for det er meget længe siden, at han har stået så vagt i billedet i PARKEN.

Det var stadig primært Zuma, der stod for de opsigtsvækkende indslag, men uden effektiv støtte - og overfor en rutineret og lige-til-grænsen-spillende Michael Hemmingsen - blev det ikke rigtigt farligt.

Først da OB efter et lille kvarter blev reduceret til ti mand som følge af Nikolaj Stokholms andet gule kort for en svinsk tackling på Røll, begyndte F.C. København at sætte sig på halvlegen.

Efter et længerevarende pres, hvor Nedre C følte sig kaldet til gøre opmærksom på de 12-14 tønder tomme land, som Rooba havde at gøre godt med på venstrekanten, landede bolden hos en fri Tobiasen i højre, der trak uantastet mod mål og stødte bolden mod mål, hvor keeperen fik skubbet den ned på stregen. En årvågen Peter Møller fik efterfølgende prikket bolden i mål.

Med 25 ordinære spilleminutter tilbage og i overtal var der ikke mange i PARKEN, der var i tvivl om, at F.C. København var på vej mod et monumentalt turnaround.

Den dejlige fornemmelse og det optimistiske spil holdt i ti minutter. I løbet af disse nåede blandt andet Rooba at markere sig med et dommedagsskud, der knebent blev reddet af OB-målmanden.

Pludselig var Miti endnu engang fri af sine to (!) oppassere i midterforsvaret, men det så ikke alvorligt ud, før Balázs Rabóczki - uvist af hvilke årsager - bestemte sig for at løbe ud. Stærke Miti prikkede bolden forbi den sprællende målmand og siden i kassen. Med 15 minutter igen var de danske mestre sat på plads på egen bane.

At både Peter Møller og Zuma burde have pyntet på resultatet i de døende minutter af kampen er kun af ringe betydning på en dag, hvor Zuma i øvrigt slap billigt fra et lille fremprovokeret irritationsspark mod Hemmingsen, og Rabóczki for at tage med hænder uden for feltet.

Hans Backe var med god grund tilfreds med det offensive spil, men måtte samtidig konstatere, at "der ikke skal en Einstein til at se, at det ikke er holdbart, når man begår så mange individuelle fejl". I modsat fald var der i hvert fald mindst 15.000 relativitetsteoretikere på tribunerne i PARKEN.

Blandt dem var flere spioner for Glasgow Rangers, og de må nu have søde drømme om, hvad den lynhurtige Peter Løvenkrands kan udrette i FCK-defensiven, såfremt Rangers og F.C. København mødes i 3. kvalifikationsrunde i Champions League.

Inden de skotske drømme bliver for rosenrøde, og de københavnske frustrationer slår rødder, er det dog nok en god idé at tænke på Backes ord om, at "hver kamp har sit eget liv". Og en ny kamp venter på onsdag på Malta.