Kampreferat: 1-1 var nok til endnu en historisk bedrift

Med 1-1 i Parken mod Raków Czestochowa er F.C. København klar til at spille Champions League-gruppespil for andet år i træk og for sjette gang i alt.

Det er en vanvittig og historisk bedrift, som har enorm betydning på mange niveauer, såvel sportsligt som økonomisk – for slet ikke at tale om de oplevelser, der nu venter i Parken og på europæiske udebaner. Igen.

Det er, med en lettere omskrivning af en ”kendt forfatters” citat fra forårets pokalfinale, et privilegie at være F.C. Københavner!

De to hold
Men når vi holder os til at referere kampen, så var det ikke et festfyrværkeri i stil med det, som en halv time inde i 1. halvleg markerede afslutningen på DHL Stafetten ovre i Fælledparken.

I forhold til kampen i Polen ændrede vi kun én plads, Lerager startede i stedet for Roony, som han i øvrigt også skulle have gjort dernede, hvis ikke en mindre skade havde generet ham for meget: Grabara - Jelert, Vavro, Diks, Meling - Lerager, Falk, Claesson - Elyounoussi, Larsson, Diogo.

Raków, som havde holdt kamppause i weekenden, skiftede to: Deian Sorescu afløste skadede Jean Carlos, og anfører Zoran Arsenic var tilbage i centerforsvaret i stedet for Bogdan Racovitan, den uheldige selvmålsskytte fra det første opgør.

Endnu en rekord
Det var en perfekt fodboldaften - lunt, ikke for meget vind, og Parken klædt helt i hvidt af et tilskuertal på 34.737, hvilket også er en historie i sig selv. Vi slog nemlig eftertrykkeligt rekorden for en europæisk kvalifikationskamp, siden Parkens kapacitet blev reduceret i 2009 – den var hidtil 30.759 mod Rosenborg i 2010.

Vi indledte kampen udmærket med god energi, og efter lidt over et minuts spil var et fladt Diogo-indlæg lige ved at nå Claesson, der kom i feltet i fuld fart. En sekvens, man ikke lige husker bagefter, og hvis ikke Gustav Berggren havde kastet sig ned og afværget, kunne hans landsmand med lidt held og præcision have sendt kuglen i kassen.

Raków ned i tempo
Netop hurtige op- og indspil som disse var nok hovedårsagen til, at Raków allerede fra starten forsøgte at trække tempoet ud af kampen, når de skulle bygge op.

Og så skulle nogle af dem måske også lige vænne sig til det enorme lydtryk fra tribunerne, for med al respekt for de polske mestre, så var kulissen meget anderledes, end normalt i de hjemlige kampe.

Anfører Arsenic trak et tidligt gult kort, da han i 12. minut rev Jordan ned i et kontrakøb på kanten, og lidt efter lavede stopper-kollega Adnan Kovacevic en forfærdelig fejlaflevering fra eget felt, som Jordan var lige ved at opsnappe den uden for deres felt, men Giannis Papanikolaou prikkede den i sidste øjeblik tilbage til sin keeper.

Diogo fandt også Elyounoussi i feltet med et fladt indspil, som nordmanden tæmmede og tog med, men Milan Rundic fulgte med og blokerede afslutningen til hjørne.

Ikke store chancer, og måske dårligt nok chancer, men dog angreb, som viste, at vi i hvert fald ikke kom for at fedte en 0-0 hjem.

Det gjorde Raków stensikkert heller ikke, men meget af tiden spillede de bare bolden frem og tilbage nede på egen halvdel, indtil de slog en lang aflevering, som vi generelt havde godt styr på.

Det kunne ligne et hold, der skulle forsvare en føring, men de trak os ned i et tempo, hvor vi ikke så gerne ville være, og Neestrup & co. vidste udmærket, at de havde andre ting i ærmet, efterhånden som kampen skred frem.

Afslutninger, men ikke egentlige chancer
Men i 1. halvleg skete der ikke alverden i de to felter, og de havde vel kun et enkelt forsøg, da Papanikolaou efter 20 minutter tacklede sig forbi to mand på kanten af vores felt og flugtede bolden over mål.

Lidt efter havde vi en god kontra, hvor Diogo bare ikke fik lagt bolden skråt tilbage til f.eks. Lerager, der var helt fri til skud uden for feltet, så igen… lige ved og næsten en chance.

Efter en halv times tid var der som nævnt fyrværkeri af i Fælledparken, og den polske boldbesiddelse nærmede sig 60/40, men hovedparten af spillet foregik mellem deres felt og midtercirklen.

Vi lod os dog ikke stresse eller lokke for langt frem på banen, hvilket jo også kunne være en del af deres taktik, og efter et langt og tålmodigt angreb fik vi et hjørne, som blev efterfulgt af et behjertet Diks-langskud fra 25-30 meter, som strøg forbi mål.

Kort efter var en fræk 1-2 mellem Falk og Jordan ved at lykkes, og man kunne høre på fansene, at nu begyndte det at ligne noget.

Wauwro for en kasse!
Så blev et Jelert-indlæg blev clearet langt uden for feltet, hvor Vavro tæmmede bolden – og mens han kiggede op og så, hvor keeperen stod, kunne man høre de første ”Skyyyd” råb fra tribunerne – og som sagt, så gjort.

Fra 34 meters afstand (beregnede TV senere) svingede han sit højreben og hamrede bolden mod mål, og den studsede ind ved den ene stolpe, hvor keeper Vladan Kovacevic for sent opdagede den slovakiske genistreg. Wauwro for en kasse!

Resten af 1. halvleg pressede vi godt på for endnu et mål, og det var tæt på et par gange. I 43. minut fik Elyounoussi bolden i højre side af feltet, men tøvede en anelse for længe, og skuddet blev blokeret til hjørne. Og i 45. minut var det få centimeter, der skilte Jordan fra at styre et Claesson indlæg i mål, men den tog overliggeren.

Med endnu et mål havde resten af kampen nok udviklet sig anderledes, men det blev ved 1-0 ved pausen, hvor ”Denis – Denis Vavro” sangen gjaldede ud over Parken. Det forstår man, for han havde haft kampens eneste ”shot on target” – men hvilket!

Flere chancer til 2-0
Raków kom lidt mere aggressivt ud efter pausen, både i dueller og i det fremadrettede spil, men det var stadig os, der skabte chancerne.

Efter 53 minutter strøg Jelert flot fri i højre side, men inde i feltet blev Diogos skud blokeret, da han forsøgte at komme helt fri af opdækningen, og Elyounoussi sendte bagefter bolden over mål fra udkanten af feltet.

Efter en time kom Andreas Cornelius og Elias Achouri på banen for Jordan og Elyounoussi for at bidrage med deres fysik henholdsvis fart i en kamp, hvor Raków nu helt forventeligt begyndte at skrue op for offensiven

Midt i halvlegen havde sendte Vladyslav Kochergin et fladt langskud på ydersiden af stolpen, og kort efter fik Fabian Piasecki en stor hovedstødschance, men tæt under mål headede han lige i favnen på Grabara.

Siden kontrollerede vi dog fint igen i en periode, hvor Claesson et kvarter før tid havde et forsøg fra spids vinkel, som blev blokeret til hjørne. Det kom Diks først på tæt under mål, men ramte ikke bolden helt som han ville og snittede den forbi mål.

"Unødig spænding"
Ti minutter før tid var Jelert helt oppe ved deres baglinje, men fra spids vinkel sendte han bolden lige i favnen på keeperen, og i 84. minut kunne det godt ligne, at Piasecki havde hovedet – eller var det ligefrem hånden - på bolden under et hjørne, men Diks fik kun et gult kort for at protestere mod, at der blev dømt målspark.

Kort efter blev Piasecki udskiftet med Lukasz Zwolinski, og han skulle kun bruge få minutter, før han udlignede og skabte den spænding, vi gerne havde undværet til sidst! Vi mistede lige markeringerne i feltet et kort øjeblik, så Fran Tudor stod fri i højre side af feltet og lagde et indlæg på tværs foran mål, hvor Zwolinski prikkede den ind bag en chanceløs Grabara.

En unødig spænding, og i hvert fald en vi gerne havde undværet, selv om endnu et polsk mål jo ikke havde sendt os ud, men "kun" i forlænget spilletid.

Holdt dem fra chancer
Vi satte Valdemar Lund ind for Diogo for at styrke defensiven, og bortset fra et hovedstød fra Papanikolaou, som Grabara greb.

Selv om de sværmede om feltet og slog flere indlæg, så holdt vi dem fra chancer i de seks minutters tillægstid, der sneglede sig afsted, indtil den rumænske dommer, István Kovács, omsider fløjtede af.

Nu kan vi glæde os til at se, hvad der venter, når UEFA trækker lod til gruppespillet torsdag aften. Vi er med igen!