Jordan Larsson

Jordan før FCM: Vi skal have 3 point

Der venter en ny topkamp for F.C. København i Parken, og det bliver med fyldte tribuner når FC Midtjylland kommer på besøg. 

”Det bliver en svær kamp, FCM er altid en hård modstander. Vi spiller dog på hjemmebane, hvor vi har spillet nogle gode kampe, det skal vi skal fortsætte med, og derfor er målet som altid at tage de tre point,” siger Jordan Larsson.

Bygge videre på den gode stime
Angriberen mener, at holdet er inde i en god stime, og det er vigtigt der bygges videre på denne også mod FCM.

”Vi skal bygge videre på de positive ting, vi allerede er i gang med, og vi skal gøre alt vi kan for at tage de 3 point. Vi har haft et godt rul, mange spillere har været i kamp, nu hvor vi også har spillet pokalkampen. Så det føles som om, vi har gang i et godt flow. Og det er bare en fornøjelse med alle de fede kampe, som vi spiller lige nu,” fortæller Jordan Larsson.

Har savnet Parken
Svenskeren har savnet at spille i Parken foran alle fansene og ser derfor frem til at komme hjem igen.

”Det bliver dejligt, faktisk er det skønt at komme hjem i Parken igen, og alle fansene er på plads. Der er altid en magisk stemning i Parken, så det ser vi meget frem til,” siger Larsson og supplerer.

”Vi skal være gode på bolden og skabe en masse målchancer, være robuste og forsætte vores gode udtryk på banen. Alt i alt skal vi spille en rigtig god fodboldkamp,” slutter Larsson.

Næste opgave er lørdag eftermiddag mod Midtjylland i Parken klokken 15.00.