Jesper C: En arbejdssejr

Jesper C: En arbejdssejr

Jesper Christiansen
- Det var selvfølgeligt dejligt at holde nullet, men de 3 point var det vigtigste, og dem fik vi efter en arbejdssejr. De første 20-30 minutter synes jeg vi havde godt styr på det, men det fungerede ikke rigtigt i 2. halvleg, hvor vi ikke fik gang i vores spil.

Jesper Grønkjær
- Selv om vi ikke spiller prangende i dag, så vinder vi vores 3. sejr i træk, og 7 point efter 4 runder med 3 udekampe, det er vel okay, selv om det ikke er lige så god en start som sidste sæson. Vi mangler noget tempo i dag, men jeg synes stadig vi er på rette vej.

Ståle Solbakken
- Vi har som sædvanlig fokuseret på én kamp ad gangen, men selvfølgelig er det godt at vinde sådan en kamp her, inden vi skal ned til Jerusalem. Efter en OK 1. halvleg bliver det en lidt urytmisk 2. halvleg, hvor vi laver for mange dumme frispark på egen halvdel. Men vi har en del folk på nye pladser, og der mangler stadig nogle procent i forhold til sidste år.

Michael Gravgaard
- Vi rammer ikke helt det samme niveau som mod Viborg, men vi ved at der kommer en del af de her kampe i løbet af en sæson, hvor det ikke fungerer helt. Jeg synes, vi viser noget af den styrke vi også havde på udebane i foråret, hvor vi kan køre en smal føring hjem med en professionel indsats. Men selv om jeg synes vi holdt dem meget godt væk i 2. halvleg, så ville det have været rart med et enkelt mål mere.