Jagten på endnu en pokaltitel fortsætter

Jagten på endnu en pokaltitel fortsætter

F.C. KØBENHAVN OG DBU POKALEN
F.C. København og DBU Pokalen er gode venner for tiden, for ikke bare er F.C. København forsvarende pokalvinder, de er nemlig dobbelt forsvarende pokalvinder – og dermed er kampen mod B.93 en del af jagten på den 3. pokaltitel i træk.

AaB er den seneste danske klub der har besejret F.C. København i DBU Pokalen, det var i finalen i 2014, hvor nordjyderne vandt 4-2 i Telia Parken. Siden den kamp har F.C. København spillet 13 pokalkampe. To af dem er endt uafgjort, mens de resterende 11 alle er vundet – en gang efter forlænget spilletid og straffespark og to gange med sejr i den forlængede spilletid.

Sæsonens første kamp i DBU pokalen var den 26. oktober 2016, hvor F.C. København på udebane vandt over Jammerbugt FC. Aboubakar Keita, Rasmus Falk, Mads Roerslev og Julian Kristoffersen bragte F.C. København foran 4-0, inden Jammerbugt FC’s Anders Rosengren fik reduceret til 1-4, men efterfølgende Nicklas Røjkjær til og sikrede F.C. København en sikker 6-1-sejr.

F.C. Københavns pokalkampe siden nederlaget til AaB i maj 2014: FC Roskilde (3-2), Greve (3-0), Randers FC (0-0, 5-4 str), Esbjerg (1-1, 1-0), FC Vestsjælland (3-2, efs), FC Vestsjælland (2-0), FC Fredericia (2-1), Randers FC (2-1, efs), Brøndby (1-1, 1-0), AGF (2-1) og Jammerbugt FC (6-1).

Historisk set har F.C. København spillet 98 pokalkampe. De er endt med 72 sejre, 18 uafgjorte og otte nederlag.

B.93 OG DBU POKALEN 2016/17
B.93’s første kamp i DBU Pokalen var i 1. runde tilbage i august 2016. Modstanderen var AB Tårnby fra Danmarksseriens pulje 2, og B.93 vandt kampen 3-1. I 2. runde skulle B.93 møde endnu et Danmarksseriehold, denne gang KFUM BK Roskilde fra pulje 1, og endnu engang endte det med en sikker sejr. Slutresultatet blev denne gang 4-1.

Efter to kampe mod Danmarksseriehold – og dermed udekampe – fik B.93 hjemmebanefordel i 3. runde, og denne gang var modstanderen fra Alka Superligaen. Det var Esbjerg fB der kom på besøg, men vestjyderne formåede ikke at score – det gjorde B.93 til gengæld en enkelt gang. Matchvinder blev Emanuel Ogude med en scoring i det 87. minut, og dermed var vejen banet for en hjemmekamp mod F.C. København i 4. runde – dog spiller B.93 hjemmekampen i Telia Parken.

B93’s målscorere i DBU Pokalen
2 mål, Nicolai Olsen
2 mål, Sebastian Czajkowski
1 mål, Tarik Mourhrib
1 mål, Nicklas Granzow Jørgensen
1 mål, Omar Marek Roshani
1 mål, Emanuel Ogude

Fordelingen af B.93’s mål i DBU Pokalen:
1. halvleg: 3 mål
2.  halvleg: 5 mål
Forlænget spilletid: Ikke været i forlænget spilletid

B.93 OG LIGAEN
B.93 spillede i efteråret i 2. division, pulje 1, og efter de 14 kampe i puljen lå B93 på en 3. plads med 23 point, et point mere end Brønshøj BK og BK Frem. Strukturen i 2. division er den, at de fire øverste fra de tre puljer går videre til et ”oprykningsslutspil” her i foråret, og takket være 3. pladsen er B.93 altså med i dette oprykningsslutspil. Samtidig får man de point med sig, som er hentet mod de øvrige 3 hold fra puljen, der er med i slutspillet – og her hentede B.93 10 point mod BK Avarta, Hvidovre IF og BK Brønshøj.

Situationen er derfor den for B.93, at de inden oprykningsslutspillet nu er at finde på 4. pladsen med de 10 point, fire point efter Brabrand IF (fra pulje 3), men pudsigt nok foran de øvrige tre hold der kom med fra B.93’s pulje.

B.93 spiller deres første kamp i foråret den 19. marts, her møder de hjemme på Østerbro Stadion Greve Fodbold.