Ariël: - Tilfreds med resultatet

Jacobs: - Der skal scores på chancerne

F.C. Københavns anden kamp i gruppespillet i UEFA Europa League blev spillet torsdag aften på Arena Nationala i den rumænske hovedstad, og det blev en kamp som FC Steaua Bucuresti desværre vandt med 1-0.

Af Jan Eliassen
Inden alle hastede ud i bussen, fik FCK.DK sig en hurtig snak med cheftræner Ariël Jacobs:

- Der var ikke mange mål, og der var heller ikke mange chancer. Men det er i kampe som den her, at får man chancer, selv små chancer, så skal der scores på chancerne. På det her niveau så skal der scores. Det var en kamp på et internationalt niveau, og der er altså ingen nemme kampe i Europa League.

- Hvad angår deres mål, så skal bolden altså sendes ind foran mål, og det gjorde de - og at de så var en smule heldige, er bare ærgerligt.

- Vi kan jo ikke lide at tabe, men med 10 minutter tilbage af kampen, havde vi chancen for at få et godt resultat med hjem. Havde vi fået det point, så havde vi haft nemmere ved at komme videre fra gruppen.

Søndag venter Esbjerg fB, om det sagde Ariël: 

- Der der kun tre dage til næste kamp, så der er kun en ting at gøre, og det er at være klar! 

Status i gruppe E efter de to første runder er nu, at FC Steaua Bucaresti har 4 point, F.C. København og Molde FK har 3 point og sidst er VfB Stuttgart med 1 point.

Lars Jacobsen: Unødvendigt nederlag

- Det var et unødvendigt nederlag! Vi var fokuseret på at holde nullet, og det var også lige ved at lykkes, men det koster måske i offensiven, hvor vi ikke udnytter de chancer, som vi trods alt skaber.

Kris Stadsgaard: Skuffende at få det mål imod os

- Det er skuffende at vi får det mål imod os! Men vi mødte det pt. bedste hold i Rumænien, men vi havde et par chancer, og dem skulle vi have scoret på. Heldigvis er der fire kampe tilbage, så vi har stadig chancen for at gå videre

Andreas Cornelius: Vi kan stadig selv afgøre det

- Det var en lige kamp, og vi skulle have scoret på et par af vores chancer. Deres mål er meget uheldigt, og bittert for Ragnar at han får den rettet af. Nu vandt Molde med 2-0, og det var godt, for gruppen er åben og vi kan stadig selv afgøre det.

Nicolai Jørgensen: Vi havde chancerne

- Super ærgerligt at vi taber - vi havde chancerne til at få point med hjem, og det er selvfølgelig bittert at vi ikke får noget med hjem. Men med Moldes sejr, så er gruppen stadig åben.

Claudemir: En god kulisse!

- Stemningen derinde var fin, det skabte en god kulisse! Vi havde et par chancer, både i første og i anden halvleg, men fik jo desværre ikke sendt bolden i mål, og nu må vi så i stedet for, se frem mod kampen på søndag...