Morten Bisgaard

Interview med U19-cheftræner Morten Bisgaard

Morten Bisgaard overtog ved årsskiftet ansvaret for F.C. Københavns U19-hold, da Alfred Johansson rejste til Rosenborg BK. Et år tidligere kom han til Talentafdelingen som Player Development Coach, da han afløste Jonas Rothausen, som blev U15-cheftræner, og den rolle overtager Martin Vingaard nu.

Vi satte Bisgaard stævne efter torsdagens træning til en samtale om sæsonforberedelser, Youth Legaue-erfaringer, samspil mellem U19- og A-holdet – og om fodboldtaktik før og nu. Men vi indledte med lige at spørge ind til, hvad en ”Player Development Coach” egentlig laver.

”Hvis man googler Player Development Coach, så handler de første mange hits om basketball??”

”Ha-ha, det er nok tilfældigt, men jeg kommer jo selv fra en basketball-familie, men det er ikke mig, der har indført begrebet hos os,” smiler Morten Bisgaard.

”Det signalerer, at cheftræneren primært har et kollektivt fokus på holdet og sekundært et individuelt fokus, og omvendt har en Player Development Coach primært fokus på det individuelle. Det kan både være i form af individuel træning med en eller få spillere, eller under den fælles træning, af man specifikt ser på den enkelte spiller.”

”Så det er ikke bare et andet ord for en assistenttræner, men for at vi også holder fokus på den individuelle træning af den enkelte spiller.”

Martin Vingaard
Martin Vingaard er ny Player Development Coach på U19. Foto: Torkil Fosdal, FCK Media


U19's forberedelser
”I har trænet et par uger og spillede i lørdags den første testkamp mod Fremad Amagers 2. divisionshold (læs mere her, red.) – hvordan lyder resten af jeres forberedelser til forårspremieren?”

”Vi spiller mod FC Nordsjællands U19-hold på lørdag i Farum, og så møder vi Nykøbing FC’s seniorhold den 3. februar og Malmö FF’s U19-hold den 10. februar, og så tager vi til en international U19-turnering i Marokko fra den 19.-24. februar og spiller så Youth League den 27. eller 28.2. Og weekenden efter indleder vi U19-ligaen med en topkamp mod FC Midtjylland.”

”Det er jo ikke nyt, at U19 tester mod seniorhold, og det minder vel lidt om, at A-holdet møder hold som Rangers og Prag, hvor man bliver matchet lidt højere end ellers?”

”Ja, og også for at møde nogle andre hold, end dem vi normalt møder i U19-ligaen. Men når vi spiller mod hold fra 1. eller 2. division, så er det også for, at spillerne forstår, at selv om de spiller for FCK’s U19-hold, som jo må siges at være et markant internationalt hold, så er der faktisk et ret stort skridt, hvis du som seniorspiller skal til fx 2. division eller 1. division.”

”Det er sundt for dem at mærke, at der faktisk også er gode spillere i 2. division, som de måske skal konkurrere med, når de selv skal finde en plads, for det er jo vilkårene for mange. Men det er jo også et fint sted at starte, og det er trods alt de færreste U19 spillere, der starter i Superligaen.”

U19-bænken mod Fremad Amager
Bisgaard & co. havde en bred bænk med i testkampen mod Fremad Amager. Foto: Judit Wacha


Ambitionerne
”Jeg tror, jeg kender svaret, for det har været det samme gennem mange år, når vi har spurgt en U19-træner om ambitionerne for sæsonen? Så svæver Talentafdelingens overordnede mål om at uddanne fremtidens professionelle fodboldspillere…”

”Ja, ambitionen er da selvfølgelig at gå videre i Youth League og vinde U19-ligaen, for vi går jo altid ud for at vinde alle kampe. Men det er også at udvikle spillere til at komme tættere på førsteholdet og øve os på det udtryk, som de skal bringe, når de kommer op og træner med og kæmper om en plads i truppen. Der er jo ikke nogen gratis pladser, bare fordi du har spillet på U19.”

”Det er altid fedt at vinde, men det er også fedt spillere som Oscar Højlund og Victor Froholdt, der kommer over og gør det godt, og der er stadig mange i vores trup, som potentielt kan komme derover, så det er i høj grad også det, vi arbejder for.”

Oscar Højlund, Victor Froholdt og Emil Højlund
Højlund-brødrene og Victor Froholdt på vej til en træning i Parken. Foto: Torkil Fosdal, FCK Media


Erfaringer fra Youth League
”Når du ser tilbage på Youth League i efteråret, hvad tager du så med på godt og ondt?”

”For det første kan vi se, at når vi præsterer på topniveau, så kan vi måle os med de bedste, også nogle meget store navne. Ligesom A-holdet.”

”Derfor kan spillerne tage masser af selvtillid med fra kampene, og se for eksempel på en spiller som Koobie Mainoo, som United havde med begge gange vi mødte dem, og et par uger senere startede han inde i en Premier League-kamp.”

”Men for det andet så vi også, at hvis man ikke præsterer, bliver man straffet. Det er en kliche, man tit bruger, men den er jo sand. Det så vi f.eks. mod Bayern, som på kort tid kom tilbage i begge kampene. Den første vandt vi alligevel, selv om de kun tilbage fra 0-2, men dernede vendte de 0-1 til sejr på få minutter.”

”Og så er det jo bare fede omgivelser at komme ud til, og at se førsteholdets kampe på store stadioner og opleve lidt af, hvad det vil sige at være senior og spille internationale kampe, det er også en vigtig del af uddannelsen.”

”Det er også lærerigt at skulle kunne gå fra at spille mod Bayern på deres akademistadion den ene dag og så en uge efter spille på en kunstbane i Jylland, som er noget mindre sexet. Det kan jeg godt tillade mig at sige, for jeg er selv fra Jylland… Det skal man også kunne klare, og det er også en vigtig del af uddannelsen at kunne gå fra forskellige opgaver og levere samme indsats, praktisere samme spillestil osv.”

”Har du nogen ønsker til lodtrækningen, som finder sted den 9. februar?”

”Næh, men selvfølgelig gerne en hjemmekamp (man spiller ikke både ude og hjemme, red.). Der er mange gode hold tilbage, men vi har allerede mødt nogle store hold i gruppespillet og vi har også mødt hold som Anderlecht og PSV i Otten Cup, og vi har spillet mod Leipzig, Leverkusen og en række nordiske hold, så jeg synes, vi er meget kompetitive. Det bliver nok de små ting, der afgør det.”

Amin Chiakha
Amin Chiakha var blandt målscorerne i 6-0-sejren over Galatasaray. Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Koblingen mellem U19- og A-hold
”For at vende tilbage til transitionen fra U19 til A-holdet, så stod du i dag og se lidt af A-holdets træning efter jeres egen. Træner I også ligesom A-holdet?”

”Netop i dag havde A-holdet en øvelse, der mindede utroligt meget om en øvelse, vi havde forleden, men det er nu ikke fordi, at vi systematisk tilrettelægger hverdagen med de samme øvelser. Men spillestilen er den samme, og principperne er de samme, og derfor vil nogle træninger minde en del om hinanden.”

”Jeg ved ikke, om det er unikt, men jeg synes i hvert fald, at det er fedt at være i en klub, hvor U19-holdet er så tæt på førsteholdet, for det tror jeg ikke er givet på forhånd i alle klubber. Vi skal være glade for og stolte af, at forbindelsen er så tæt, især i spillestilen. Det er derfor, at spillere, der kommer over på A-holdet, er ikke i tvivl om deres positioner i de forskellige faser, og den adfærd de skal have. Der er vi helt tætte, så det er de samme principper og de samme sætninger og sprog, vi bruger i øvelserne.”

”Forleden var jeg f.eks. til spillestilsmøde med A-holdet sammen med blandt andre Jannick Breuning, som er Head of Football Methodology i staben, og det er også er led i at sikre, at spillestilen er den samme. Og i dag var Jannick f.eks. med til vores træning og stod for en af øvelserne, og det bidrager også til, at sammenhængen bliver ført ud i praksis.”

”Jannick er netop en af dem, som har været her i mange år, og det er jo også med til at sikre en kontinuitet, hvor du jo selv ”kun” har været her i et års tid, som træner altså?”

”Ja, det er fedt, at der er den kontinuitet og en intern fødekæde, også på trænersiden. Som ny skal man jo altid lige bruge lidt tid til at komme ind i det hele.”

Jannick Breuning
Oliver Højer ser til, mens Jannick Breuning instruerer en træningsøvelse. Foto: Torkil Fosdal, FCK Media


"Mønsterbrydere"
”Du udgav for et par år siden bogen ”Mønsterbrydere”, som er bind 1 om dansk fodboldtaktiks historie lige fra fodbolden kom til Danmark i 1800-tallet og foreløbig op til 1930’erne. Jeg skal nok lade være med at spørge, hvornår næste bind kommer, for jeg ved, at du har rigeligt at se til…  men som træner må du allerede have taget meget med, efter at have brugt år og dag på at researche til bogprojektet?”

”Ja da, f.eks. bevidstheden om, at vi alle står på skuldrene af andre, og også at vi ikke kan stå stille i udviklingen. Selv om FCK står et rigtig godt sted lige nu, så kan vi heller ikke stå stille, og vi kan ikke være det samme om fem år.”

”Hvis du går tilbage i historien, så er mange store og dominerende klubber endt vidt forskellige steder, og andre er kommet til, og det gælder både herhjemme og i udlandet. Sådan går det hele jo i cyklusser, og det gælder også i fodboldens taktiske udvikling på banen.”

”Din grundige gennemgang giver mange spændende eksempler på mønsterbrydere, altså personer og omstændigheder i fodboldverdenen, der har forandret spillestilen. Verden har selvfølgelig ændret sig meget siden starten af det 20. århundrede, men det handler stadig om at forandre og skabe udvikling?”

”Ja, spillet vender hele tiden. En overgang handlede det meget om possession, så blev det genpres og så noget tredje. Så kommer noget nyt offensivt på mode, og så finder andre et defensivt modtræk, og så må man finde et nyt offensivt modtræk. På den måde udvikler spillet sig hele tiden, og der kan vi lære meget af at se på historien.”

Taktiske tendenser i tiden
”Hvad ser du selv i udviklingen lige nu, sådan rent taktisk?”

”Der er for eksempel en tendens til, at flere og flere hold bruger mand-til-mand-markering især ved målspark til modstanderen og i det høje pres. Så der er en masse ting imellem den ekstreme mand-til-mand-markering over hele banen og til det rendyrkede zonespil.”

”Det var vel netop regelændringen om, hvordan man tager målspark, som udløste de taktiske ændringer? Altså i modsætning til, at det var en eller anden træner, som udløste udviklingen.”

”Ja, det har du nok ret i, man positionerer sig anderledes nu for at erobre bolden højere. Ligesom ved regelændringen i 1992 om, at man målmanden ikke måtte tage med hænder på tilbagelægninger. Eller den måske største ændring tilbage i 1925, hvor man ændrede offside-reglen fra tre til to spillere (dvs at højst to modstandere måtte være tættere på baglinjen end angriberen, når bolden afleveres."

”En anden udvikling vi ser i øjeblikket er målmænd, der kan sparke længere og længere. Det gør også noget ved den måde, man tænker på, når man selv har bolden, og for det forsvar, der skal forholde sig til det i forhold til blandt andet kompaktheden i holdet. Det åbner nye muligheder, som så igen udløser modtræk og så videre og videre.”

Om bogen
Morten Bisgaards bog, Mønsterbrydere, er udkommet på Forlaget Herreværelset, og du kan blandt høre Morten fortælle om den i DR’s radioprogram ”Kampen om historien” fra november 2022.

"Mønsterbrydere" af Morten Bisgaard