Intensiteten i højsædet

Onsdagens formiddagstræning var en af de mere underholdende at overvære. Det skyldtes først og fremmest den høje intensitet, der var til stede på kunststofbane 3 på KB. Jesper Grønkjær var tilbage i fuld træning, mens Benny Gall var blevet hjemme på grund af sygdom.

 

Spillerne blev kørt igennem den obligatoriske opvarmning ved Anders Storskov og senere overtog Ståle Solbakken træningen og dikterede intens træning med to berøringer og to hold uden mål. Der blev gået til stålet og begge hold var meget jævnbyrdige, men det orange hold trak sig i sidste ende sejrrigt ud med mest boldbesiddelse.

 

Herefter gik man over til at spille 11 mod 11 på stor bane, der endte 2-1 til de gråblusede. William Kvist bragte de grå foran, mens Atiba Hutchinson fik udlignet for de orange. Michael Silberbauer blev dog matchvinder for de grå med en sen scoring på et frækt lob over Jesper Christiansen.

 

FCK.DK havde en fotograf til stede og fangede lidt action fra dagens træning:

 

Tobbe afleverer...

 

 

Niclas fra vinderholdet efter første træningsøvelse var overstået. Hjalte kunne dog godt more sig alligevel...

 

 

Mackan i fuld fart frem...

 

 

To hårde hunde på midtbanen: Bertolt og Linderoth...

 

 

Grønkjær var tilbage på træningsbanen i fulde omdrejninger...

 

 

Ailton og Gravgaard i nærkamp...

 

 

Fysisk træner, Anders Storskov, "jonglerer"...