FCK-fans i Kiev

Information om billetter til Celtic away

Billetsalget er ikke startet endnu
Vi kan nu informere om, hvordan salget af billetter til vores udekamp mod Celtic kommer til at ske. Da vi ikke har modtaget billetterne fra Celtic endnu, er salget ikke åbnet endnu, så dette er kun information om proceduren. Når vi har billetterne, kommer en ny udmeldning om dato for salget.

1800 billetter kommer i salg
Vi får 1800 fan-billetter i salg. Billetterne er i første omgang reserveret til sæsonkortholdere og abonnenter og sælges efter først til mølle princippet. Salget til sæsonkortholdere og abonnenter løber i en uge. Hver sæsonkortholder/abonnent kan købe en billet pr. fremvist kort. Som billet-abonnent har du ikke et kort og skal derfor logge ind på din telefon og fremvise dette ved dit køb. 

Efter forkøbsretten vil eventuelt overskydende billetter blive sat i åbent salg.

Info om salget og datoer
Billetterne kan købes i FCK Fanshopppen og koster 390 kr. Ved køb af billetter skal der fremvises et sæsonkort pr. købt billet, og vi gør ligeledes opmærksom på, at man skal have Away Kort for at komme ind på away-afsnittet i Glasgow.

Vi er i dialog med Celtic og forventer at få billetterne tilsendt inden længe. Så snart vi har billetterne, kommer en ny udmelding på fck.dk om salgets startdato.

FCK Fanclub away-tur
F.C. København Fanclub arrangerer away-tur til Glasgow med fly tur/retur samme dag og billet til kampen. Læs mere her.