Spillerne går på banen

Tilskuerrekord til tidlige kval.runder

Onsdag aften mod Breidablik havde vi for første gang nogensinde over 20.000 tilskuere til en europæisk kvalifikationskamp i Q1 eller Q2.

Fremmødet på 20.886 var markant højere, end det hidtil højeste i vores tidlige kvalifikationsrunder - 14.345 mod Torpedo Kutaisi i sommeren 2001.

Og kun én gang siden 2009, hvor 12.226 så os slå Mogren 6-0, har der været over 10.000. Det var den 31. juli 2019, hvor 12.523 så, at vi slog The New Saints 1-0.

Tager vi også vores Q3-hjemmekampe med, er gårsdagens tilskuertal i Top 3: kun mod Røde Stjerne i 2019 (29.872) og Beitar Jerusalem i 2007 (21.336) har vi været over 20.000.

Her medregner vi dog kun de Q3-kampe, der ikke samtidig var "den sidste" inden et gruppespil.

I en del sæsoner var Q3 nemlig det samme som playoff, og de kampe har altid trukket rigtig mange tilskuere. Der var således 37.516 til Lazio-hjemmekampen i 2001, og 35.519 til Rangers-hjemmekampen i 2003 - begge Q3-kampe, som svarer til CL-playoff i dag, fordi der var færre indledende runder. Det var i øvrigt også kampe fra den tid, hvor Parkens kapacitet var højere end i dag.

Der var stort fremmøde til Lazio-hjemmekampen i 2001, som vi vandt 2-1. Foto: Birger Vogelius

>> Find flere facts om Breidablik-kampen i "Dagen derpå"


Billetsalg til Sparta-kampen
Der er ikke mange dage til at sælge billetter, men vi håber naturligvis på et stort fremmøde til at give holdet et godt rygstød, inden returkampen i Prag, hvor mange F.C. Københavnere allerede har booket fly og hotel.

Tidsplanen for billetsalget til kampen på tirsdag kl. 20 er

  • Torsdag d. 3. august kl. 15:00: Billet-abonnenter, kort-abonnenter og C-tribunekortholdere har forkøbsret til egen plads via billet.fck.dk (Frist: fredag d. 4. august kl. 15:00) 
  • Fredag d. 4. august kl. 15:00: Forkøbsret for FCK+ abonnenter (Læs mere om de mange fanfordele med FCK+ her
  • Fredag d. 4. august kl. 16:00: Det offentlige billetsalg starter for alle på billet.fck.dk

>> Læs mere om billetproceduren her

Galleri: Sparta Prag - F.C. København
Det bliver næppe lige så koldt i Prag, som sidst vi mødte Sparta i 2009...