Parken

GENÅBNINGSKAMPEN: 25.000 er klar - ny info om dato

Over 25.000 er klar til den store dag
Vi glæder os alle sammen til kampen, hvor vi kan få vores normale stadionoplevelse tilbage, og hvor de fleste eller alle restriktioner er ophævet. Og nu har over 25.000 sikret sig adgang til "SAMMEN IGEN" kampen, der bliver mod FC Midtjylland i september, som markerer genåbningen af et fyldt Parken uden restriktioner på tilskuerkapacitet.

>>> Læs mere om "SAMMEN IGEN" genåbningskampen

Vi har oplevet enorm interesse for at være en fast del af vores hjemmekampe til næste sæson, og over 14.000 har sikret sig fast plads med et abonnement eller sæsonkort. Der har også været stor interesse fra mange F.C. Københavnere, der har købt en "SAMMEN IGEN" billet til genåbningskampen, som bliver en fodboldfest for klubben og byen. 

>>> Køb billet til 'SAMMEN IGEN'-kampen her!

>>> Køb fast plads i Parken med abonnement/sæsonkort her!
(Giver også adgang til genåbningskampen)

Genåbningskampen bliver FCK-FCM medio september
Med de nuværende retningslinjer bliver den store genåbningsfest afholdt i Parken mod FC Midtjylland i runde 9 (17.-20. september 2021 - ikke endeligt fastlagt).

Retningslinjerne forskriver, at kampene i august afvikles med siddende tilskuere, hvorimod kampe fra 1. september kan afvikles uden egentlige tilskuerrestriktioner – dog med krav om gyldigt coronapas. 

Vi tager stadig forbehold for, at der kan ske ændringer. 

Konvertér SAMMEN IGEN-billet til rabat på et nyt abonnement
Har du allerede købt en en SAMMEN IGEN-billet til genåbningskampen, kan du nu konvertere den til et abonnement og spare billettens pris (100-150 kr.) på dit nye abonnement.

Det giver dig selvfølgelig fortsat adgang til genåbningskampen, men desuden fast adgang til mange flere oplevelser i Parken. Du kan konvertere billetten til et abonnement ved at benytte billet-voucherkoden, som rabatkode på billetsitet. Se guide her.

Hvis du allerede har sikret dig fast plads med et abonnement eller sæsonkort og desuden har en 'SAMMEN IGEN'-billet, kan du naturligvis også glæde en med-fan med denne, da billetten ikke er personlig og derved frit kan gives videre.

Tilbuddet om at konvertere en SAMMEN IGEN-billet til abonnement gælder til og med den 10. juli 2021. Når rabatten indløses, bliver 'SAMMEN IGEN'-billetten annulleret. 

>>> Find din faste plads i Parken her

Har du yderligere spørgsmål, sidder vi klar til at hjælpe via kundeservice@fck.dk