Fuldt fortjent sejr

Fuldt fortjent sejr

Peter Ankersen 
- Jeg havde jo sagt det. Med scoringen i landskampen var der ved at være hul på bylden. Men selvfølgelig dejligt at score. Jeg synes egentlig ikke, at vi spiller en god kamp, vi giver for mange chancer væk. Men rent offensivt har vi den kvalitet, der skal til for at score målene, og så var det naturligvis godt at holde nullet endnu en gang. 

Benjamin Verbic 
 - Vi fik vist, at vi har en bred trup – og en trup med en masse kvalitet. Viborg kom frem til nogle chancer, men jeg synes nu alligevel, at vi vinder en fuldt fortjent sejr – og vi kunne også godt have scoret lidt flere mål. Men jeg er glad for sejren, og nu gælder det bare om at fokusere på efterårets tre sidste kampe. 

Kasper Kusk 
 - Grundlæggende har vi ganske god kontrol med kampen, og for mig personligt var det selvfølgelig dejligt at komme ind og score, nu hvor jeg ikke har fået så meget spilletid igen. Vi er lidt under pres i starten af 2. halvleg, men vi vinder fortjent – om end sejren på 4-0 nok lige er et enkelt mål for stor. 

Bashkim Kadrii 
 - Det var dejligt at være tilbage og få noget spilletid, for det var ved at være længe siden. Også tak til tilhængerne for en flot modtagelse, dem skylder jeg rigtig meget. Så alt i alt, rigtig dejligt at være tilbage her i Telia Parken.