Frederik Bay bliver førsteholdsspiller

Frederik Bay bliver førsteholdsspiller

- Efter Christoffer Remmers skifte til Molde havde vi kun tre naturlige backer i truppen, og Frederik har været på en meget lang prøvetræning hos os, kan man sige. Han har gjort det godt og arbejder altid godt og hårdt med tingene, og han er godt skolet i FCK's måde at spille fodbold på fra School of Excellence. Nu ser vi frem til at arbejde videre med Frederik endnu mere intenst, siger Ståle Solbakken.

- Jeg er rigtigt glad for den her chance, og det er jo det, jeg har arbejdet for i lang tid. Det er en cadeau til det arbejde, jeg har lagt i det, og FCK er selvfølgelig den klub, jeg allerhelst vil spille for, så det er stort for mig. Nu vil jeg arbejde videre på træningsbanen, og så må vi se, hvad tiden bringer, siger Frederik Bay, der har kontrakt med de danske mestre til sommeren 2017.

Frederik har endnu sin førsteholds-debut til gode, men har siddet på bænken 4 gange uden at komme i kamp. Han har desuden spillet regelmæssigt på reserveholdet de seneste to sæsoner, ligesom han har deltaget i flere træningslejre og træningskampe med førsteholdet.

Spillerfakta
Navn: Frederik Bay
Position: Venstre back

Rygnummer: 34
Født: 6. august 1997
Landskampe: 2 U18 og 3 U19