Fornem indsats på højt europæisk niveau

Fornem indsats på højt europæisk niveau

Hvor var det dejligt at høre Champions League-hymnen gjalde over Østerbro igen! Ståle Solbakken valgte at indlede med samme elleve som mod Rosenborg, hvilket vil sige en af de mere offensive opstillinger, mens Rubin noget overraskende havde møbleret en del om på tropperne i forhold til det forventede. De stillede nemlig op i en 5-2-3 eller 5-2-2-1-formation, hvor såvel de to wingbacks som de to nyindkøbte forwards, Martins og Eduardo, agerede ”hængende kant-angribere” for primært at holde øje med at Pospech og Wendt ikke skulle lave for mange ulykker på Rubins banehalvdel.

Men det siger samtidig lidt om, hvor langt Ståle & co. har drevet det med dette hold, når man aftvinger en sådan respekt hos de dobbelte russiske mestre. Men isoleret set lykkedes deres taktik ganske udmærket, for det var nemlig ikke meget, danskerne kom frem til rent offensivt i løbet af kampen, hvor russerne efter at have åbnet aggressivt og pågående trak sig langt tilbage og ud fra en stærk og kompakt defensiv levede de tydeligvis i håbet om en kontra- eller dødboldscoring.

På lægterne var der dog aldrig tale om ”kamp”, for kun 16 Rubin Kazan-fans havde taget plads på deres fanafsnit og kunne intet stille op mod et veloplagt hjemmepublikum, der viste at de helt klart hører hjemme her i det her ”fine selskab”.

Det viste hjemmeholdet bestemt også, for 10-15 minutter inde i kampen begyndte de så småt at overtage dirigentstokken, selv om man altså ikke skabte nær så mange chancer som normalt i en hjemmekamp. Men det var heller ikke en helt normal hjemmekamp, for det var modstandere af en ganske anden kaliber end løverne er vant til, og man skal vel tilbage til Marseille-kampen for at finde tilsvarende kvaliteter i form af tempo, fysik og taktisk disciplin.

Derfor var hjemmeholdet farligst ved hjørnespark og lange indkast fra Claudemir, men egentlig afslutninger blev det aldrig til før pausen, hvor man hele tiden også skulle holde et vågent øje med Kazan-kontraerne, som ikke var uefne og ved et par lejligheder også førte til udmærkede chancer. Noboa sparkede en af dem lige over mål, og Martins var lige ved at nå frem til et farligt indlæg tæt under mål, men alt i alt kunne ingen af holdene klage over, at det stod 0-0 ved pausen.

Efter pausen var Kazan, der ligesom i kampens indledning kom mest aggressivt fra start, og efter få minutter kombinerede de sig lynhurtigt frem til to pænt store muligheder, men først ofrede Sølvi og Anton sig og kastede sig på hockey-manér ned og blokerede et skud fra Murawski midt i feltet, og derefter sparkede Kaleshin riposten lige over mål. Flere chancer blev det dog ikke til i den omgang, men hjemmeholdet havde selv lidt svært ved at få spillet til at glide i de første 10-15 minutter, hvor man tabte bolden lidt for hurtigt i det opbyggende spil og dermed kom på mere løbearbejde end nødvendigt mod de kontralystne russere.

Men efter en times tid fik man det første hint om, at russerne ikke var de rene overmennesker rent fysisk. Pludselig lå den stærke centerforsvarer Bocchetti f.eks. med krampe midt på banen og måtte kort efter lade sig udskifte, og et par andre spillere virkede også mere og mere tunge i benene. Stadig formåede de dog at holde hjemmeholdet fra seriøse afslutninger, men 20 minutter før tid havde Grønkjær dog et udmærket venstrebens-hug fra distancen, der tvang Ryzhikov til at smide sig efter bolden, som han dog greb ganske sikkert.

Kazan svarede dog straks igen med en tilfældig, men ret god skudchance til Noboa lige uden for feltet efter at Eduardo havde tabt bolden i en dribletur, men equadorianeren ramte den skævt og sparkede ved siden af. Et kvarter før tid kom Bolaños ind i stedet for Santin, hvorefter Grønkjær gik op i angrebet, mens Vingaard rykkede over på venstre midt. I den tiltagende regn bevarede københavnerne tålmodigheden og fastholdt initiativet i kampen, men som tiden gik så lignede det mere 0-0.

Fem minutter før tid var det dog lige ved at gå grueligt galt, da indskiftede Karadeniz snød to hvidblusede omkring midterlinien, så Kazan pludselig var tre mod to i et kontraløb, men dels sløsede tyrken med afleveringen og dels var Sølvi Ottesen stærkt nede og skærme af.

Minuttet efter lå bolden til gengæld nede i det andet målnet! N’Doye blev fældet midt på Kazans banehalvdel, og Vingaard skruede et perfekt frispark ind i feltet, hvor N’Doye sled sig fri af sine to oppassere og iskoldt headede han bolden over Ryzhikov og på den modsatte stolpe. Efter man i et splitsekund havde frygtet at den ville gå i spil igen efter sit møde med træværket, studsede den heldigvis den rigtige vej, og så brød jubelen for alvor løs blandt de godt 30.000 fremmødte i løvehulen.

Trods en desperat Rubin¬-satsning i de sidste 5 minutter demonstrerede københavnerne også i denne fase stor europæisk klasse ved at holde hovedet koldt og russerne fra fadet, så det endte præcis som Ståle havde forudsagt på gårsdagens pressemøde: FCK vinder 1-0, og N’Doye scorer! Dermed fik Byens Hold en perfekt start på Champions League-gruppespillet og har formentlig mulighed for avancement fra gruppen helt frem til den sidste hjemmekamp mod Panathinaikos i december!