Action i FCK-feltet

Fokus på Brøndby IF

Efter fem nederlag i sæsonens første syv kampe (V2, T5) er Brøndby knækket nu ubesejrede i de seneste fem (V2, U3).

Seneste vandt de 3-2 i Randers efter at være bagud 1-2, men på hjemmebane har de stadig kun vundet i sæsonpremieren mod AGF.

Det efterlader dem inden weekendens kampe på en niendeplads i det tætte midterfelt, hvor to point adskiller FCM på femtepladsen og OB på tiendepladsen.

Brøndbys 15 point efter 12 runder er deres laveste siden sæsonen 2013/14, hvor de havde 14 point.

Vores 16 point er i øvrigt også det laveste siden 2013/14, hvor vi også havde 16 point efter 12 runder.

Indbyrdes statistik
Det var Superliga-Derby nr. 100, da de to hold senest mødtes den 7. august i Parken, hvor vi vandt den største Derby-sejr siden vores 4-0-sejr i maj 2009. Siden har der højst været to-måls-sejre.

I de seneste syv Derbyer (hjemme og ude) har vi vundet fem, spillet et uafgjort og tabt et - men på Brøndby Stadion siger statistikken én sejr i de seneste seks kampe samt to uafgjorte og tre nederlag.

Dermed er den samlede Superliga-statistik for de i alt 48 Derbyer i Brøndby tippet over til deres fordel: 19 sejre mod vores 18 - og 11 uafgjorte, men en målscore på 60-56 i vores favør.

Pep Biel har scoret seks af vores seneste syv Derby-mål - og Khocholava det syvende.

Pep Biel
Pep Biels smukke Derby-scoring i Brøndby den 8. maj. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images


Brøndby Superliga-statistik

  • Flest kampe: Anis Ben Slimane 12
  • Flest kampe fra start: Mathias Greve og Josip Radosevic hver 10
  • Flest gange udskiftet: Mathias Greve 7
  • Flest gange indskiftet: Mathias Kvistgaarden 6
  • Flest mål: Nicolai Vallys, Josip Radosevic, Anis Ben Slimane, Ohi Omoijuanfo, Simon Hedlund og Oscar Schwartau hver 2
  • Flest assist: Marko Divkovic 3

Senest startede Brøndby med disse 11, da de vandt 3-2 i Randers:

Nicolai Vallys, Ohi Omoijuanfo, Oscar Schwartau
Anis Ben Slimane, Josip Radosevic, Mathias Greve
Blas Riveros, 1Kevin Tshiembe, Andreas Maxsø (anf.), Daniel Wass
Mads Hermansen