Nicolai Boilesen

Fokus på AaB

Det begynder at stramme til for nordjyderne. Med 14 runder tilbage ligger de næstsidst med otte point op til AC Horsens på tredjesidstepladsen og har hidtil kun vundet tre kampe mod FC Midtjylland, Brøndby og Lyngby.

Lyngby-sejren faldt i midten af oktober, og siden har AaB tabt fem i træk, senest 0-1 i forårspremieren hjemme mod AGF.

”Jeg synes, vi havde fortjent et point,” sagde Erik Hamrén efter AGF-nederlaget. Siden svenskeren overtog cheftræner-jobbet fra Lars Friis i midten af september, er det kun blevet til fem point i ni kampe, men det pointsnit rækker ikke, hvis AaB skal undgå at ryge ud af Superligaen for første gang, siden den blev indført i 1991.

Pre-season
AaB spillede seks træningskampe inden forårspremieren mod AGF:

  • 13.01 h 2-2 FC Fredericia
  • 22.01 u 2-2 AC Horsens
  • 24.01 u 1-2 Viborg FF
  • 03.02 n 1-2 IK Sirius
  • 06.02 n 5-3 Sogndal
  • 11.02 h 2-2 Vendsyssel FF

Til- og afgange
Ind: Rasmus Thelander (Ferencvaros), Kasper Jørgensen (Lyngby), Nico Mantl (RB Salzburg), Nicklas Helenius (Silkeborg), Jonas Skulstad, U19

Ud: Kasper Høgh (Stabæk, lejeaftale), Milan Makaric (Radnik, lejeaftale), Anders Hagelskjær (Molde), Yahya Nadrani (Wydad), Oscar Linnér (Brommapojkarna)

Indbyrdes kampe
Vi har spillet præcis 100 turneringskampe mod AaB og vundet lidt over halvdelen (53) – men i Parken er statistikken klart i vores favør, og især i de seneste 15 år.

Siden maj 2007 har AaB kun vundet én af 23 opgør – det var 2-1-sejren den 18. oktober 2020 i en af Hjalte Nørregaards ”vikarkampe” mellem Ståle og Thorup.

Ellers har vi vundet 18 og spillet fire uafgjort med en målscore på 60-14, dvs vi har i snit scoret 2,7 mål.

Der faldt hele otte mål, da vi slog AaB 6-2 i Parken den 13. marts 2016. Foto: Getty Images


AaB Superliga-stats
På banen i alle 18 kampe: Louka Prip (14 fra start)
Flest fra start: Lars Kramer og Iver Fossum hver 17
Flest gange indskiftet: Oliver Ross 11
Flest gange udskiftet: Lucas Andersen 12
Flest mål: Allan Sousa og Younes Bakiz hver 4
Flest assist: Allan Sousa og Louka Prip hver 4

Senest startede AaB således i 0-1-nederlaget hjemme mod AGF (Lars Kramer havde karantæne):

Nicklas Helenius
Kilian Ludewig, Lucas Andersen, Louka Prip
Pedro Ferreira, Malthe Højholt
Andreas Poulsen, Daniel Granli, Rasmus Thelander, Kasper Jørgensen
Theo Sander