Før FCK-St. Etienne

Det er en stor dag for F.C. København.

For ottende sæson i træk deltager Byens Hold i en europæisk turnering, og for tredje sæson i træk løber Ståle Solbakkens udvalgte 11 i aften på banen til en åbningskamp i et europæisk gruppespil. Uden at blive for kæphøj vil jeg vove påstanden, at F.C. København er ved at blive en klub, der regnes med på internationalt plan, og dermed er de første spadestik til vores europæiske fundament taget.

Et fundament, der på sigt skal bære vores ambition om at etablere Byens Hold i niveauet lige under de 25-30 største klubber på kontinentet. Jeg ved, at der hersker en vis skepsis langt ind i vores eget fanunivers omkring bæredygtigheden af ambitionen, men så længe jeg sidder for enden af bordet i klubbens bestyrelseslokale vil F.C. København være en klub med store drømme og modet til at vedstå sig disse offentligt.

Vil kæmpe for forårskamp

Som jeg har berørt tidligere, så er det en særdeles vanskelig proces at udvikle sig fra storklub i et mindre fodboldland til kontinuerligt at blive taget alvorligt internationalt.

For det første kræver europæisk deltagelse konstant national succes. For det andet er europæisk succes skrøbelig, da man skal igennem en række risikofyldte enten-eller-opgør, før man når frem til de gruppespil, der har så stor betydning for mulighederne for at samle de vitale seedningspoint. Og for det tredje er der rent sportsligt visse indbyggede modsætningsforhold mellem national og international succes. Udover den øgede kampmængde, der stiller ekstraordinære krav til truppens bredde og fysiske tilstand, så fordrer europæisk fremgang også en tålmodig og boldbesiddende spillestil, der ikke nødvendigvis er den mest effektive i nationale kampe mod særdeles defensivt orienterede modstandere.

Vel ankommet i UEFA Cuppens gruppespil må målsætningen naturligvis være kvalifikation til den første europæiske forårskamp i klubbens historie. Det kræver som minimum en tredjeplads i gruppen, hvor vi møder tre rigtigt gode hold i form af St. Etienne, Rosenborg og Club Brügge samt et stjernemandskab fra Valencia.

Hvis avancementet skal i hus, så kræver det sandsynligvis, at vi henter en del point hjemme, og derfor skal jeg opfordre de mange tusinder FCK-fans til at fastholde den enestående og højlydte opbakning, som holdet i de senere år har fået på de magiske europæiske aftener i PARKEN. Det er nemlig ikke kun på banen, at F.C. København er blevet en klub, der tales om udenfor landets grænser…

A warm welcome to the players, officials and fans from St. Etienne and to the referees and representatives from UEFA.

Med venlig hilsen

Flemming Østergaard


MODSTANDEREN

Fra 1950’erne og frem til starten af 80’erne var Association Sportive de Saint-Étienne en af de helt store klubber i Frankrig. Det første mesterskab blev vundet i 1957, mens det 10’ende og foreløbigt sidste kom i hus i 1981 – for øvrigt med en storspillende Michael Platini i truppen…

Af Jan Eliassen

De første spadestik til Saint-Etienne blev taget i 1919, men det tog 14 år, et par meget lange klubnavne og et par forskellige ejere før det for alvor begyndte. I 1933 blev der indført professionalisme i klubben, og klubben fik det navn der stadig er i brug, nemlig Association Sportive de Saint-Étienne eller i daglig tale blot ASSE - som klubben også kalder sig selv på deres hjemmeside.

Efter at ASSE var blevet en realitet i 1933 gik der fire sæsoner før klubben kom op i den bedste franske liga, men først 22 år senere kom den første titel i form af Charles Drago Cuppen (for øvrigt en noget sær turnering, da deltagerne var taberne i kvartfinalen af den franske pokalturnering). I 1957 kom det første mesterskab som sagt, og frem til og med 1981 dominerede ASSE fransk fodbold, og vandt hele ti mesterskaber og derudover seks pokaltitler.

I 1982 blev klubben ramt af en økonomisk skandale, og siden da er det ikke gået så godt for ASSE, for klubben har tilbragt de fleste sæsoner enten i bunden af Le Championat eller i 2. division. I 1999 sluttede Saint-Etienne som nummer 6 i Le Championat og det virkede som om holdet atter var på vej frem. Men fremgangen blev i 2001 bremset af en pas-skandale, der betød fratræk af 7 point og dermed atter engang en tur i 2. division. Siden 2004 har Saint-Etienne atter været at finde i den bedste franske række, og da de sidste år sluttede som nummer 5, så betød det, at Saint-Etienne for første gang i 27 år atter skulle spille europæisk foldbold.

Dagens ASSE-mandskab

Michel Platini er uden tvivl ASSE’s største stjerne, og det samme har to tidligere danske landsholdsspillere, Miklos Molnar (1992-1994) og John Sivebæk (1987-1991). Men det var dengang, og i dag er det helt store navn i Saint-Etienne deres nummer 18, Bafetimbi Gomis. Gomis er fransk landsholdspiller, var udtaget til EM, men var dog ikke i truppen da Frankrig forleden slog Tunesien med 3-1. I sidste sæson var Gomis med 16 mål suverænt den mest scorende Saint-Etienne-spiller. På de næste pladser fulgte Pascal Feindouno med 8 mål (han blev dog solgt i august til Al-Sadd Sports Club i Qatar), Geoffrey Dernis med 7 mål og så brasilianske Araujo Ilan med 6 træffere.

Også i denne sæson virker det som om at Gomis kommer til at toppe Saint-Etiennes topscorerliste. Godt nok har han kun scoret et mål i ligaen, men i UEFA Cuppens første runde scorede han begge målene, da Saint-Etienne vandt returkampen mod Hapoel Tel-Aviv med 2-1. Saint-Etienne vandt den første kamp i Israel med de samme cifre, og kvalificerede sig altså til lodtrækningen til gruppespillet med to sejre og en målscore på 4-2.

I den sidste kamp inden mødet mod F.C. København på torsdag blev det til et 1-0 nederlag til Nantes og Michael Gravgaard. På trods af nederlaget til Nantes, så kommer Saint-Etienne alligevel til PARKEN med en stigende formkurve, og der arbejdes hårdt på at forbedre den nuværende placering lige over nedrykningsstregen i Le Championnat. For der er ingen tvivl om at, den traditionsrige franske klub gerne vil forbedre sidste sæsons flotte 5. plads.

Overordnet set er Saint-Etienne et hold på vej fremad, men torsdag aften i PARKEN skal de dog ikke bare forvente at fremgangen fortsætter – for her venter en meget formstærk Løve-trup, der også meget gerne må hævne KB’s to nederlag til Saint-Etienne i 1975-udgaven af Mesterholdenes Europa Cup turnering…

Allez les Blancs!

 

DOMMERNE

Når F.C. København torsdag aften tager det første skridt mod også at spille europæisk fodbold i foråret, så vil dommeren være den 36-årige Craig Thomson fra Paisley, Renfrewshire, Skotland.

Craig Alexander Thomson er født den 20. juni 1972, og arbejder til daglig som jurist i advokatfirmaet Maclay Murray & Spens. Når han ikke arbejder med loven, så arbejder han alligevel med den – dog i form af fodboldloven. Craig Thomson har været fodbolddommer siden 1988, har dømt i den skotske Premier League siden 2002, og har været FIFA-dommer siden juni 2004, hvor hans første internationale opgave var opgøret mellem Nordirland og Norge. Nordmændene vandt med 4-1, og havde på dagen en trup med en masse velkendte FCK-navne, idet både Thomas Myhre, Brede Hangeland og Magne Hoseth var på banen i Belfast. Ingen af de tre var dog ansatte i F.C. København på det tidspunkt, dog skiftede Hoseth til Byens Hold i løbet af sommerferien.

Den 36-årige skotte er efterhånden en forholdsvis erfaren herre, når det gælder europæisk fodbold. I denne sæson har han allerede været i international aktion tre gange. I midten af august dømte han ”kamp 1” mellem Partizan Beograd og Fenerbahce SK i den 3. kvalifikationsrunde til UEFA Champions League. Opgøret endte 2-2 og Craig Thomson uddelte to gule kort til hvert hold. Craig Thomson var også manden med fløjten, da Daniel Jensen og det øvrige Werder Bremen-mandskab skuffede fælt i den første rundt af UEFA Champions League-gruppespillet, ved hjemme kun af få 0-0 mod cypriotiske Anorthosis – her var skotten noget flittigere med kortene, da han uddelte 6 gule kort. At han kan vise endnu flere kort så man i sidste års UEFA Cup, hvor han uddelte ikke færre end 9 gule og 2 røde kort da Standard Liege og Zenit St. Peterborg spillede uafgjort 1-1.

 Craig Thomsons seneste internationale opgave var da Europamestrene fra Spanien i starten af september hjemme vandt med 1-0 over Bosnien-Herzegovina takket være en scoring af Valencias David Villa – en mand F.C. København kommer til at se mere til, når Valencia den 6. november tager imod de københavnske løver på Mestalla.

Men indtil videre så gælder det hjemmekampen på torsdag mod Saint-Etienne, og heldigvis så har udeholdet endnu ikke vundet i Craig Thomsons internationale opgaver i denne sæson, så statistisk set, så skulle der gode muligheder for at der kommer point ind på den københavnske konto torsdag aften.

Craig Thomson får hjælp på linerne af landsmændene Tom Hugh Murphy og Keith Sorbie, og kampens 4. dommer er også fra de Skotland, navnet er Calum Murray.