Fodboldfestival på Frederiksberg 2023

Fodboldfestival 2023 forventes at slå rekord

I weekenden den 5.-6. august gentager vi de seneste års succesfulde Fodboldfestival på Frederiksberg for drenge og piger, U7-U10 (årgang 2014-2017).

Det er tredje år, at vi sammen med Frederiksberg-klubberne KB, FA2000 og FB arrangerer festivalen i samarbejde med Frederiksberg Kommune og FIU - og vi forventer at sætte ny deltagerrekord med over 200 hold i årgangene 2014-17.

Vi forventer i år at sætte ny deltagerrekord med over 200 hold i årgangene 2014-17.

Det foregår på KB, FA2000 og FB’s baner på Jens Jessens Vej 16, 2000 Frederiksberg.

Det koster 600 kr. pr. hold, og du kan tilmelde dig her, hvor der også er flere informationer om festivalen. Tilmeldingsfristen er 21. juli 2023.

På baggrund af at FA2000 samarbejder med Børns Vilkår går en del af holdgebyret til arbejdet på BørneTelefonen.

Mange forskellige aktiviteter
De to dage, der markerer opstarten på efterårets fodboldsæson, er ikke “bare” et fodboldstævne. Derfor kalder vi det Fodboldfestival, for vi gør meget ud af hele oplevelsen omkring kampene på 5-mands-banerne. Og i spillet på banerne er Fair Play igen i år et vigtigt fokuspunkt.

Ud over en række tilbud med mad og drikke kommer FCK’s populære eventafdeling - selvfølgelig med Løven Leo i spidsen - med en stor Fanzone med masser af aktiviteter:
Hoppeborg
Fodtennis
Panna-baner
Speed-shooting
Konkurrence
Og meget mere.

>> Læs mere om program, tilmelding m.m.

Mikael Bonde, FB, Kim Toft, KB, Jesper Westerman, FA2000, Kasper Myssen, FCK og Mads Agner Veng, FA2000. Foto: FCK.DK