Roony Bardghji

Flere end 25.000 allerede klar til København mod Aarhus

Med lidt over en uge til vores næste hjemmekamp kan vi melde om stor interesse for opgøret mod Aarhus, som gæster Parken søndag den 2. oktober kl. 18:00.

Endnu en flot kulisse i vente
Tilbage i november 2021, hvor AGF senest kom på besøg, var der ligeledes stor opbakning fra tribunerne med over 25.000 på lægterne - deriblandt omkring 2.500 aarhusianere.

Nu kan vi igen se frem til en stor kamp, når de to største byer tørner sammen i Parken.

>> Find billet til kampen her - priser fra 125,-

Stor opbakning fra begge byer
Ikke alene har over 25.000 F.C. Københavnere pt. sikret sig adgang til kampen, men også fra Aarhus forventes der op mod 2.000 gæster på D-tribunen. Alt i alt forventer vi endnu en gang en flot kulisse, når vi skal tilbage på sporet i 3F Superliga med en sejr i Jacob Neestrups første kamp som cheftræner.

Fortsat ledige pladser på Sektion 12 Øvre
Sektion 12 Nedre er for længst fyldt op, og Øvre er ligeledes ved at være godt pakket og forventes udsolgt. Du kan dog fortsat nå at finde billet på Sektion 12 Øvre lige nu på billet.fck.dk.

>> Køb din billet her

Sidste chance på Nedre C
På Nedre C har vi pt. ca 80 billetter tilbage - så skal du opleve kampen fra den berømte langside, så find din billet nu. Derudover er der gode pladser i salg på A-tribunen, der er modsatte langside. 

Familieafsnit på Øvre A
D-tribunen er til kampen reserveret til de aarhusianske fans, hvorfor abonnenter på Familietribunen samt øvrige interesserede kan finde plads på Øvre A. A1 og A4 vil til kampen være Familieafsnit, hvor Team Leo vil være tilstede med ansigtsmaling mv. for de mindste københavnere.

>> Find din billet på billet.fck.dk nu - priser fra 125,-