Denis Vavro

Fin december-statistik i Superligaen

Søndag kl. 18 tager F.C. København imod AGF i vores første og eneste Superligakamp i december i 2023, og vi har en ganske flot statistik på Superligakampe i julemåneden.

29 gange har F.C. København spillet Superliga i december og kun tabt to gange - 0-1 ude mod Brøndby i 2001 og 1-3 hjemme mod FC Nordsjælland. De øvrige 27 har givet 23 sejre og fire uafgjorte.

Det giver et pointsnit på 2,52 pr. kamp, som er det højeste i alle årets måneder. Det næsthøjeste pointsnit (stadig kun Superliga) har vi i februar med 2,13 pr. kamp, og hvor vi også kun har tabt to kampe (ud af 23) til henholdsvis FC Midtjylland i 2018 og Esbjerg i 2020, begge på udebane.

>> Find din plads til AGF-kampen her

Tre år siden seneste decemberkamp
2001 var det første år, vi spillede Superliga i julemåneden, og til og med 2020 skete det hvert år, undtagen 2004 og 2006.

I 2021 sluttede efterårssæonen den sidste weekend i november, og i 2022 sluttede den midt i november på grund af VM-slutrunden. Derfor har vi ikke spillet Superliga i december, siden vi spillede 1-1 mod OB i Parken den 20. december 2020. Det er også den seneste Superligakamp på året, vi nogensinde har spillet.

Vi har to gange mødt søndagens modstander fra AGF i december: den 4. december 2011 blev det 0-0 i Parken, og den 10. december 2016 vandt vi 1-0 i Aarhus.

Fra AGF-kampen i december 2011. Foto: Lars Møller, Sportsagency


December i øvrige turneringer
I øvrige turneringer (pokal, Europa og Royal League) har vi spillet 27 kampe i december (17 hjemme og 10 ude), og statistikken er anderledes: V11, U5, T11.

Faktaboks om december-kampe

Største sejr
02.12.18 AC Horsens-FCK 1-6

Største nederlag
11.12.14 FCK-Torino 1-5
20.12.07 Aberdeen-FCK 4-0

Højeste tilskuertal
37.241 - FCK-Real Madrid 0-2, 10.12.13
42.500 - Dortmund-FCK 1-0, 04.12.01

Højeste Superliga-tilskuertal
Hjemme
29.762 - FCK-Brøndby 1-1, 02.12.07

Ude
21.624 - Brøndby-FCK 1-3, 01.12.13

Laveste tilskuertal (uden for Corona-perioden)
Hjemme
9.892 - FCK-AC Horsens 5-2, 07.12.08

Ude
3.217 - AC Horsens-FCK 1-6, 02.12.18