FIFA-drengene spiller Finals tirsdag

Marcuzo, MadsR og LordHjort spillede sig ganske fortjent videre til Finals, som begynder tirsdag eftermiddag og kan følges på Viaplay.

Drengene startede flyvende, men fik en lidt haltende periode, men slog til da der var brug for det. Det betød også, at de blev vinderne af grundspillet med 32 point. Nu står den altså på Finals, hvor Hobro IK venter kl.16.15.

LordHjort ser frem mod Finals;

"Det har været nogle hektiske uger, der har været knald på med kampe hele tiden, og jeg har også lige skulle holde styr på lidt kommende eksaminer til sommer. Så jeg har holdt et par fridage, for at være helt klar til kampene i Finals. Vi går naturligvis efter at hæve trofæet endnu én gang. Jeg tror, at vores største konkurrent til titlen vil være AaB, men vi skal også holde øje med Brøndby og Vejle. Det bliver fedt, vi glæder os," fortæller LordHjort, som hvis det lykkedes at vinde trofæet kan kalde et hattrick som eSuperliga-vinder. 

Alle kampene kan streames på Viaplay, og skulle det blive til en sejr over Hobro venter der semifinale kl. 19.30, og finale kl. 21.00.

Held og lykke til drengene!