Rasmus Falk

Fem flashbacks fra Derbyer i Parken

I år fylder F.C. København 30 år, så vi vender af og til et par sider i vores historiebog - og denne gang dykker vi ned i fem mindeværdige Derbyer i Parken.

Fredag den 22. august 1997, kl. 19 i Parken – 5. spillerunde (af 33)
FCK-Brøndby 4-1 (2-0)
35.: 1-0 Peter Nielsen
37.: 2-0 Morten Falch
64.: 3-0 Todi Jónsson
66.: 3-1, selvmål Morten Falch
79.: 4-1 David Nielsen
31.197 tilskuere

>> Gå til kampsiden

Det var Kent Karlssons første Derby, efter han blev FCK-træner i sommeren 1997, og han fik fornøjelsen af at vende en slem stime på fem Derby-nederlag i træk, herunder fire i Parken.

Efter nogle sløje sæsoner havde vi fået en fin sæsonstart med tre sejre og en 1-1 i Silkeborg, men Brøndby havde max-point, så det var en tidlig topkamp. Men i løbet af kampen hørte vi endelig igen det 90’er-sjældne Vi ligger nummer ét-kampråb fra tribunerne!

Det blev også en forrygende fredag aften for hovedparten af det store publikum, og med Todis lækre 3-0-lob over Mogens Krogh som det spektakulære højdepunkt.

Efter at vores storspillende libero Morten Falch uheldigt reducerede til 1-3, måtte Karim Zaza dog lige hive nogle klasseredninger frem, så Brøndby ikke kom tilbage i kampen, inden David Nielsen satte det sidste punktum efter en af mange fornemme afleveringer fra Peter Nielsen.

 

Søndag den 10. juni 2001, kl. 15 i Parken – 32. spillerunde (af 33)
FCK-Brøndby 3-1 (1-0)
36.: 1-0 Christian Poulsen
56.: 2-0 Sibusiso Zuma
65.: 2-1 Per Nielsen
80.: 3-1 Pascal Simpson
40.281 tilskuere

>> Gå til kampsiden

Ranglister, afstemninger og kåringer er en uundværlig del af fodbolduniverset, og denne kamp er svær at komme uden om, når man ser tilbage på vores første 30 sæsoner.

Tabellen inden denne kamp i næstsidste runde:

  1. FCK 57 p. (+25)
  2. BIF 55 p. (+30)
  3. SIF 53 p. (+12)

Som bekendt lykkedes det at afgøre det inden sidste spillerunde, selv om der lige var et ubehageligt spændende kvarter, da Per Nielsen reducerede til 1-2. Men indskiftede Pascal Simpson øgede til 3-1, og selv om målet ikke var helt så spektakulært som Zumas saksespark, så var det befriende dejligt, for nu var sagen klar: det første mesterskab siden 1992/93-sæsonen var en kendsgerning og varslede nye tider for løverne i det nye årtusind.

 

Den 30. april 2006, kl. 17.30 i Parken – 30. spillerunde (af 33)
FCK-Brøndby 0-0
41.201 tilskuere

>> Gå til kampsiden

Det var sæsonens sjette Derby, efter at holdene også havde mødtes i både Superligaen, pokalen og Royal League. Der blev sat tilskuerrekord til en klubkamp i Parken, og med en sejr kunne vi næsten sikre guldet i Ståles første halvsæson, hvor han havde udbygget den føring på fire point, som Hans Backe skabte i efteråret.

Runden før vandt vi 1-0 i Horsens på et livsvigtigt Peter Ijeh-mål i sidste minut, og da Brøndby dagen efter tabte 0-2 i Herning, førte vi med seks point inden de fire sidste runder.

Tabellen:

  1. FCK 69 p. (+36)
  2. BIF 63 p. (+28)

Med en sejr kunne vi altså have ført med ni point (og bedre målscore), inden de tre sidste runder, men det blev ved spekulationerne.

Det blev en intens, men chancefattig affære, hvor rivalerne som så ofte før lurede meget på hinanden. Kort før tid kunne Peter Ijeh dog have gentaget kunststykket fra Horsens, da Pimpong spillede ham helt fri, men desværre skød nigerianeren forbi på det store tilbud.


Vi kunne dog bedre bruge 0-0 end Brøndby, og runden efter fastholdt vi forspringet på seks point og afgjorde mesterskabet i næstsidste runde, selv om vi tabte 0-1 i Odense – for samtidig tabte Brøndby 1-4 i Horsens.

 

Søndag den 17. maj 2009, kl. 17.30 i Parken – 31. spillerunde (af 33)
FCK-Brøndby 4-0 (2-0)
3.: 1-0 Jesper Grønkjær
45.: 2-0 Ailton Almeida
71.: 3-0 Ailton Almeida
74.: 4-0 Oscar Wendt
31.232 tilskuere

>> Gå til kampsiden

Der var højspænding i tabeltoppen inden dette Derby, for runden før mistede vi førstepladsen med et 2-3-nederlag i Odense, så stillingen nu var:

  1. BIF 68 p. (+31)
  2. FCK 67 p. (+36)
  3. OB 64 p. (+33)

Et nederlag ville derfor være fatalt, men vi svarede overbevisende igen med vores hidtil største Derbysejr, som Hjalte Nørregaard bagefter sammenfattede således:

"Vi var klar, og vi dominerede dem fra start til slut. Det var vores kamp, og så var vi effektive, vi var skarpe i boksen. Vi havde glædet os til kampen, til at vise hvad vi kunne. Jeg er tilbage efter karantæne, og jeg synes jeg er med til at sikre en god balance på holdet, og så var det jo en dejlig sejr at få, for jeg bliver egentlig aldrig træt af at slå Brøndby."

Kampen er også gået over i historien for den pølseret, som de svenske chefkokke, Jan Jönsson og Max von Schlebrügge, diskede op med, da Ailton scorede til 3-0.

Men vi havde stadig et stykke arbejde, vi skulle gøre færdigt. Heldigvis sørgede Sölvi samme dag for at fjerne OB's spinkle guldchance, da han i sidste minut udlignede til 1-1 nede i Haderslev - og i næste runde vandt vi 1-0 i Esbjerg på et Santin-straffe, mens Brøndby tabte 0-1 i Aarhus, og så var endnu et mesterskab i hus.

 

Den 5. maj 2019, kl. 16.00 – 33. spillerunde (ud af 36)
FCK-Brøndby 3-2 (2-1)
6.: 0-1 Simon Tibbling
10.: 1-1 Robert Skov, str.
12.: 2-1 Dame N’Doye
53.: 2-2 selvmål, Denis Vavro
64.: 3-2 Rasmus Falk
33.134 tilskuere

>> Gå til kampsiden

Det sidste af vores fem flashbacks går til kampen, der sikrede vores seneste mesterskab i 2018/19.

Med fire kampe igen og et forspring på 11 point, skulle det gå grueligt galt, hvis guldet skulle glippe, men jo før, jo bedre – og især når vi nu var på hjemmebane mod netop Brøndby, for de næste kampe skulle vi til Herning og Esbjerg.

Det blev et spændende og dramatisk Derby, hvor gæsterne gjorde alt hvad de kunne for at ødelægge festen, men for femte gang i historien sikrede vi et mesterskab definitivt mod de blå-gule.

Kampen huskes blandt andet også for Robert Skovs tidlige ”two-touch-straffe”, som jo burde være annulleret, men et par gange inden pausen var vi også tæt på 3-1.

Spillet bølgede dog frem og tilbage og bød på masser af chancer, underkendte offside-mål, store redninger af keeperne m.m., men Falks kølige inderside midt i 2. halvleg viste sig at blive afgørende og udløste en kæmpe københavnerfest denne 5. maj.