Rabat i Telias tilbehørsshop i VoresKBH

FCN Moments: 32 og de andre

Søndag aften spiller vi hjemmekamp nr. 32 mod FC Nordsjælland/Farum Boldklub, og tallet 32 er også det første, der springer frem i hukommelsen, når man tænker "mindeværdige moments"!

11.08.02 FCK-Farum 2-1: Den første og helt uforglemmelige
I de allersidste sekunder af vores allerførste kamp mod nordsjællænderne scorede Peter Møller sit bedste mål nogensinde!

Vi var bagud 0-1 til et minut før tid, hvor Thomas Røll udlignede efter hjørne, og til allersidst skete det, der stadig sender kuldegysninger gennem alle, der var til stede den søndag eftermiddag: Peter Møller fik med egne ord "en eller anden sindssyg ide om, at jeg skal sparke med mit højre ben" efter et spektakulært, hvor bolden ikke rørte jorden fra den forlod keeper Rune Pedersens støvle til den lå i netmaskerne.

23.04.05: FCK-FC Nordsjælland 2-0: Debutanterne
Denne kamp huskes især for debuten til de to nye talenter i truppen, William Kvist og Morten Bertolt. Og sjovt nok sluttede William jo også karrieren mod netop FC Nordsjælland i dette forårs sidste kamp.

24.03.10: FCK-FC Nordsjælland 0-2: Vi slap taget...
24. marts 2010: Indtil denne onsdag aften havde vi haft taget på FC Nordsjælland med 8 sejre og 3 uafgjorte i Parken, men stimen sluttede. Til gengæld havde vi taget på Parken, som tre dage senere lagde rammer til finalen i X-faktor, og af samme årsag var hele stadion opvarmet til kampen.

FCK-Panathinaikos under tag

21.11.10: FCK-FCN 2-1: Bjellands bommert - på nyt græs
Kampen blev spillet på en nyanlagt græsplæne efter afholdelsen af Sensation Dance Event, men huskes især for at Andreas Bjelland satte os i gang, da han bøjede sig ned og samlede bolden op i feltet i den tro, at der var fløjtet for frispark mod Zanka. Men det var der ikke... Claudemir brændte dog fra pletten, men scorede på riposten.

15.09.12: FCK-FC Nordsjælland 2-1: Vigtig seks-points kamp - på nyt græs
Man skulle næsten tro, vi forkælede nordsjællænderne med nye græstæpper, for også denne gang var underlaget helt ny efter Coldplay og Lady Gaga havde slået sig løs. Kim Christensen var uheldig at bringe gæsterne foran lige før pausen, da et langskud fra Michael Parkhurst tog stolpen, ramte ham i nakken og gik i mål...  heldigvis sørgede Vetokele og Corner for en smal hjemmesejr, så vi øgede forspringet i tabellen fra 3 til 6 point, inden de to hold begge skulle ud i europæiske gruppespil. FCN i "vores" Champions League-gruppespil, og os i Europa League...

 

Galleri: F.C. København - FC Nordsjælland


09.08.15: FCK-FC Nordsjælland 1-1: Ni mod elleve
Daniel Amartey fik direkte rødt efter en lille halv time for at lange ud efter Emiliano Marcondes, men efter en times spil kom vi foran på et smukt Zanka-hovedstød. Kort efter blev Pelle Nilsson knæskadet, og da vi havde brugt alle udskiftninger, måtte vi slutte ni mod elleve, og Bruninho udlignede kort efter til 1-1. Men i over 20 minutter holdt vi stand i en noget usædvanlig 4-3-1 formation...

Flot fight ni mod elleve


16.05.16: FCK-FC Nordsjælland 2-0: Guld og rekord
Kampen var kulminationen på fire fantastiske kampe på 12 dage, hvor vi satte det hele på plads: pokalfinalesejr over AGF og sejre i svære udekampe i Odense og Aalborg, inden vi definitivt sikrede guldet denne pinsemandag mod FCN på to mål af Santander på to assist af Verbic. Samtidig satte vi superligarekord med 30 hjemmekampe i træk uden nederlag.

>> Læs også: FCN Moments fra udekampe i Farum