3-3 i guldkampen

FCKFC er flyttet i nye lokaler

F.C. København Fan Club er meget stolte over at kunne indbyde alle til at indvie fanclubbens nye lokaler på Øster Alle 50 på hjørnet af PARKEN med PARKENs Sportscafé som nabo. Få et kig rundt i FCKFC's flotte nye lokaler. Efter indvielsen er der masser af aktiviteter og vi slutter af med dagens højdepunkt: Superligakampen mod FC Nordsjælland.

 

Der er åbent hus lørdag den 14. august fra kl. 09.30-13.00.

 

I forbindelse med at vi slår dørene op til de nye lokaler, giver vi også bolden op til en omgang 4-mands Street Soccer i samarbejde med Matchbold.

 

Der vil ligeledes blive afholdt en Carlsberg bordfodboldturnering, hvor du kan vinde fede præmier. Tilmelding sker på dagen i Fan Clubben. Der er ingen aldersgrænse til bordfodboldturneringen.

 

Program for dagen:
kl. 09.30 - Velkomst
kl. 09.45 - Turneringsstart street soccer
kl. 10.30 - Bordfodbold starter
kl. 12.00 - Semifinaler og finale street soccer
kl. 12.45 - Præmieoverrækkelse

 

Vi håber at se jer til et hyggeligt og sjovt arrangement.

 

Venlig hilsen
F.C. København Fan Club