FCK Søndagstræning for piger

FCK Søndagstræning for piger i Parken

OPDATERET: Pladserne blev revet væk i løbet af få timer...

Med kort varsel har vi fået mulighed at tilbyde piger (U10-U12) fem kvarters FCK Søndagstræning i Parken på søndag den 2. juni, kl. 14.00-15.15 (årgang 2012-2014).

"Det er en træningsaktivitet, vi normalt holder rundt om i vores samarbejdsklubber for både piger og drenge, men vi vil gerne benytte denne helt særlige mulighed til at øge interessen for fodbolden for piger i København," fortæller Casper Hansen, der er Talentchef for FCK Piger.

Senere på ugen kan du læse mere om F.C. Københavns øgede fokus på pigefodbolden i København, når Casper Hansen uddyber planerne for en række nye tiltag.

Sådan booker du plads
På søndag koster det 75 kr. pr. deltager, og du kan booke plads her på billet.fck.dk - og det er først-til-mølle, for der er et begrænset antal pladser til denne unikke mulighed for at træne på F.C. Københavns hjemmebane.

Det er som altid F.C. Københavns børnefodboldtrænere, som står for træningen. De er grundigt uddannet og har erfaring med at træne spillere på alle niveauer i forhold til motivation, færdigheder mm.