Blue & White Banner Day i Parken

FCK-Lyngby BK d. 10. marts forventes udsolgt

Kampen kan blive sæsonens 8. udsolgte F.C. København-kamp i Parken
Der venter endnu en flot kulisse til den sidste hjemmekamp i 3F Superligaens grundspil, hvor vi møder Lyngby BK. Kick-off er søndag d. 10. marts kl. 16:00, hvilket gør kampen tilgængelig for de fleste F.C. Københavnere.

Kombinationen mellem den store interesse for at opleve F.C. København i Parken, og at vi til kampen afholder Blue & White Banner Day, betyder, at der allerede er godt fyldt op på tværs af Parkens forskellige tribuner – og at kampen som en konsekvens heraf forventes udsolgt.

Blue & White Banner Day er en traditionsrig dag, hvor vi inviterer vores samarbejdsklubber i Parken for at hylde vores gode samarbejde og viser deres fane frem på plænen inden kampen.

Pladser netop frigivet på Sektion 12 Øvre og Familietribunen
Efter vores billet-abonnenters garantifrist torsdag d. 29. februar kl. 10:00 har vi kunnet frigive pladser på Sektion 12 Øvre, hvor det er muligt at blive en del af den fantastiske stemning. Derudover er der også frigivet et meget begrænset antal pladser på Familietribunen, hvor der findes aktiviteter for de yngste F.C. Københavnere og deres familier. 

>>> BILLET.FCK.DK

Stadig billetter fra 120,- kr. og Matchday Hospitality tilgængeligt – vi anbefaler at sikre sin plads hurtigst muligt
Selvom der allerede er fyldt godt op på tværs af alle Parkens tribuneafsnit, er det stadig muligt at finde billetter fra 120,- kroner. Til kampen er det også stadig muligt at købe en eksklusive kampoplevelse med spisning inden kampen og plads centralt på VIP-afsnittet (A5) – læs mere og book Matchday Hospitality her.

Vi anbefaler derfor at sikre sin billet til kampen hurtigst muligt, uanset hvorfra man ønsker at opleve kampen.

>>> BILLET.FCK.DK

Færre tomme pladser i Parken - Husk at udlåne/frigive din plads, hvis du selv er forhindret
Vi har sammen med Carlsberg nu øget indsatsen mod ikke-udnyttede pladser, så der kommer endnu flere F.C. Københavnere på lægterne i Parken.

Vi håber derfor, at du vil bidrage til at fylde Parkens pladser i hvidt og blåt, også når du selv er forhindret. Faste pladser og billetter kan nemt udlånes og frigives via. F.C. København-appen. Se guides mm. på: FCK.dk/fyldparken