FCK erhvervssektion på fck.dk

Som et led i styrkelsen af det unikke virksomhedssnetværk i F.C. København, er der nu lanceret en helt speciel erhvervssektion på F.C. Københavns hjemmeside.

Ved at taste på BtB på fck.dk's forside vil man komme til erhvervssektionen. Alle F.C. Københavns samarbejdspartnere vil få adgang til siden, og vil snarest modtage brugernavn og password, der giver adgang til denne sektion.

Formålet med erhvervssektionen er at give F.C. Københavns samarbejdspartnere en enkel adgang til information om andre medlemmer af virksomhedsnetværket. Det er for eksempel muligt at søge på en branche, og således få en liste over alle F.C. Københavns samarbejdspartnere i den pågældende branche.

Derudover vil der løbende blive opdateret informationer om alle arrangementer i F.C. Københavns, PARKENs og Cirkusbygningens regi, ligesom specielle tilbud til og fra vore øvrige samarbejdspartnere ligeledes kan findes her.

Det er planen, at sektionen med tiden skal gøres endnu mere interaktiv, således at FCK dermed får et unikt forum for business-to-business relationerne i F.C. København.