FCK besøgte Valby Skole

I denne uge besøger F.C. København skoler og fodboldklubber i København på FCK Tour 2012. I fredags besøgte Løverne Valby Skole. Thomas Delaney, Kris Stadsgaard, Mustafa Abdellaoue, Mathias "Zanka" Jørgensen og Thomas Kristensen besøgte børnene og skrev autografer. Derudover lagde Michelle og Celine fra Copenhagen White Cats vejen forbi, og sidst men ikke mindst var børnene ellevilde over at løven Leo kom og fik taget billeder med dem og uddelte krammere til alle.